Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Sverige udvikle landbrug og bjergverksdrift. Uden resultat denne
gang fik planen i 1870 et nvt fremstød ved et engelsk tilbud om
at overtage anlegget for privat regning. Uden at tilbudet blev
modtaget, gav det imidlertid foranledningen til, at riksdagen i 1871
optog banen i sit sekundære banesystem. — I Norge var spørs
maalet fremme fra 1869 gjennem en privat komite i Troudhjem.
Uagtet en her tegnet aktiekapital paa 1,800,000 kr., stanset imid
lertid planen op, indtil det ]1/ii 71 blev besluttet at tåge den frem
igjen gjennem et svensk-norsk selskab og herigjennem særlig støtte
sagen i Sverige, forsaavidt riksdagen ikke tog sig af den (s. 52). —
Først 17/io 81 var tverbanen fra Storsjøen til grensen rukket frem
til aabning og — tilknyttet den allerede før aabnede Merakerbane.
Filipstad norra Bergslags Bane. Under 9/6 69 udgik
der fra 10 privatpersoner i Filipstad i Sverige aktieindbydelse til
anleg af en smalsporet bjergverksbane, sidebane fra Filipstad
forbi Dejefors til den nordvestre stambane.
Banen skulde særlig udvikle jernindustri i Vermland. Den vilde
komme i forbindelse med Filipstad—Dagløsenbanen, sidebane til
«Bergslagernes bane», og med Østra Vermlands bane og ved sin
anden ende med «Uddeholms jernbane». Det heder i aktieindby
delsen, at Vermlands jernproduktion, som udgjorde nesten XU af
hele Sveriges, laa nede paa grund af manglende kommunikationer.
Af samme grund laa ogsaa driften af de betydelige skoge sterkt
tilbage. Aktiekapitalen, som søgtes, var 710,000 rd. rm. —Da
der fra Sverige blev oplyst, at banen neppe kunde ventes iverksat
ulisn at opnaa et aktiebeløb kra Norge paa indtil 120,000 kr., satte
Frølich sig i bevegelse til tegning heraf. En komite blev dannet
og aktieicdbydelse udstedt under 9/e 69, undertegnet af 16 ak byens
største navne (Andresen, prof. Aschehoug, Broch, Westye Ekeberg
& Co., Hauge, Heftye, Kildal, Løkke, Joh. P. Olsen m. fl.): Banen
vilde ikke alene tilveiebringe en lettere forbindelse mellem Chri
stiania og det østlige Vermlands vigtigste bygder, men ogsaa utvivl
somt være til stor fordel for den del ak Vermland, som ligger Chri
stiania nærmest og hører til dets naturlige opland. Der var derfor
overveiende sandsynlighed for, at banen vilde tilføre Christiania en
ikke übetydelig forøget handelsomsetning.
Med et resultat af aktietegningen paa 33,000 rd., berodde
sagen i Norge, indtil der i Sverige 26/q 71 blev meddelt coucession
til 18 private personer (26/i(26/i 72 overgaaet til «Bergslagernes Jern
vågsbolag») paa et komplex af 5 baneanleg. Hensigten var efter en
linje Falun—Gøteborg med en privat stambane at forbinde Øster
sjøen med Kattegat. — Til et i anledning ak stambanens linjeret
ning afholdt demonstrationsmøde i Carlstad 22/n 71 — ledsaget af
store festligheder for Nordmendene, som var kommet som lykke
bringere for Mellemsverige —] var Frølich og Heftye m. fl. frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
