Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
mødt som repræsentanter kor de i 1869 der tegnede aktier. Selv
indkaldte de samme et møde i Christiania paa Børsen ’/12 uk. for
at give rapport m. v. fra Carlstadmødet: Frølich meddelte, at
der i Carlstad var fremmødt 300 in6nßtri6rivenlie, som alle inter
esserte sig for valget af en hovedlinje, som fra Ludvika førte videre
til Frykensvasdragene, hvormed Christiania—Stokholmsbanen vilde
skjæres. Hermed vilde der opnaaes en kortere forbindelse til havet,
end ved en linje fra Ludvika over Kil og videre paa vestsiden af
Vennern til Gøteborg. Hvilken linje praktisk talt vil6s n^eiulcice
Christiania fra Dalarne og Vestrnanland. I mødet havde han frem
lagt en til 50,000 rd. forøget aktietegning. Efterat Frølich dernest
havde oplest sagens dokumenter, opfordret han til fortsat tegning ak
aktier. Et beløb paa 100,000 rd. var et lidet beløb, naar herved kunde
opnaaes at komme i forbindelse med Bergslagernes bane. Banen
vilde medføre større traflk og omsetning for Christiania end alle
nærværende baner i Norge. Christiania havde samme interesse af
banen, som Gøteborg. VerrulanH vil<3e have lcoiniuiinikatioNßkordiii’
65186 med Christiania, fordi lcaualen til Gøteborg om vinteren var
stenget at is. I^svenßic^al6, takket Frølich og Usktve, som tog
sig af denne for byen saa store sag. Banen vilde komme til at
føre jern, trelast, manufaktur- og kolonialvarer. Christiania var
den naturlige havn for Sverige. Chr. Sch o u takket ligeledes Frølich
og Heftye. Sverige higet efter en forbindelse med Christiania, som
af naturen, som kartet viste det, var et ex- og importsted. Der var
vanskelig nogen banelinje saa vigtig for byen som nærværende, naar
undtages en dans til Larvik eller anden isfri havn. Jerntrafiken
til Gøteborg vilde komme til at gaa over byen. Store resultater
vilde komme at banen. Heftye sluttet sig til de øvrige. —En
komite til at varetage sagens interesser blev valgt: Heftye, Frølich,
Schou, Andresen, Løvenskjold.
Under s<å/i 72 vedtog imidlertid riksdagen linjen Ludvika
Kil vestsiden af Vennern—Gøteborg. Naar som en følge heraf
planen med Filipstadbanen bortfaldt, var hermed ogsaa Norges
interesser, knyttet til Mellemsveriges jernbanenet, bortfaldt. Naar
samtidig hermed ogsaa svenske interesser i at opnaa en kortere
havforbindelse over Christiania bortfaldt, skyldtes skuffelserne
paa begge sider af grensen alene svenske nationalpolitiske jalousi
hensyn ligeoverfor Norge. Men den 89,3. energiske opfordring til
pengebistand fra Norge, som heller ikke var udeblevet (1,427),
fik a,ltBH3. som kvitta.llo6 for gjort gjerning: «Der NoQr hat o. s. v.»
For at faa forbindelse sydover, særlig med udlandet, var det, at
Norge selv, som ovenfor omhandlet, maatte legge slig kraft i
arbeidet for Daißia,nHßdaii6ii, som ved Mellerud langt nede pa.a
vestsiden af Vennern blev tilknyttet Bergslagsbanen. For at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
