Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
opnaa denne forbindelse maatte saaledes størstedelen af aktie
kapitalen, 1,834,000 kr., tilveiebringes i Norge, koi-u^en at den
norske stat med 3A og Fredrikshalds kommune med lU maatte
yde det laan, som nødvendiggjordes, om hele anlegget ikke skulde
have gaaet istaa.
H^VN6V6B6II.
Inden en sjøstads kommunikationsomraader indtager, de nye
pulsaarer jernbanerne uagtet, tidsmessige havneforhold selvsagt
fremdeles en hovedbetingelse for udvikling. — Havneforholdene
i Norge, som fra først af hovedsagelig var et statsanliggende,
blev ved lov om havnekommissioner af 1827 delvis, og ved lov
af 12/io 57 helt overført til kommunal befatning.
I hovedstaden stod det trods foreløbige fremskridt alligevel før
loven af 1857 mangelfuldt til ined havneforholdene og ikke mindst
med hensyn til bryggeanleg. Et afgjørende fremstod til nye til
stande blev gjort ved, at der 17/i 56 paa foranledning at formand
skabet blev overdraget direktør Sørensen (Hortens off. verksteder)
at fremkomme med forslag for bryggeanleg fra Revierbryggen til
Vippetangen, samflettet med en almindelig plan for hele Bjørvikens
havn- og bryggevesen. Allerede under 8A 56 forelaa forslaget til
bryggeanleg paa vestsiden af Bjørviken. Efter dette skulde bryggen
føres helt frem til Vippetangen. Den burde bygges af mur paa
faskiner fremfor paa pele med taßlciuv6rk. Anlegget skulde være
925,5 m. langt og koste 776,000 kr. Forsaavidt vedliggende fest
ningsverker skulde Blsiksß og disses mure anvendes, kunde summen
reduceres med 68,000 kr. Men hverken havnedirektør eller havne
kommission kunde anbefale det fremsynte forslag, særlig fordi det
mer end tilfredsstillet behovet, hvortil ogsaa kom, at den største
del at anlegget formentes at være for langt borte tra torretuinz»
strøget. Et bryggeanleg, fortsat fra det som var, til den nuværende
Festningsbrygge maatte være tilstrekkelig. Med tilslutning fra for
mandskabet og med dettes beslutning om udsettelse, blev der imid
lertid ved samme leilighed bevilget 2 pct. tilleg til toldindtraderne,
kvorak den ene procent skulde anvendes til at grundlegge et fond
til fordel for større havneanleg. — I^tterlivert iu6kom der forskjel
lige forslag til udvidet bryggeplads. Saaledes forslag om anleg at
kai tvers over Bjørviken, forslag om molo tvers over Piperviken
m. fl. Uden stemning i bystyret for disse, var man der vendt til
bage til Sørensens forslag, omend i begrenset lengde. Inden noget
blev besluttet, kom bryggespørsmaalet i 1859 helt uventet ind i et
nyt og udvidet spor. Det var ved Hovedbanens ino^k^sv at Sør
engen ved Oslo havn. Ved overenskomst med Banen i 1860 om
kjøb at dennes nyerhvervede strandlinje og i forbindelse med kjøb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
