Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
mod en entré, 4 3. (13 øre). Udstillingen maatte imidlertid hoved
sagelig betragtes bare som et udtryk kor «ide og haab». Norge
havde nest efter Island det fattigste havebruk i Europa. Naar
undtages et lidst tilløb rundt byerne, betød norske haver bare et
vildnis af vildapal, eller altsaa bare en fortsettelse ak «grashagene»
i oldtiden. •De almindeligst udstillede gjenstande var gulerøddei,
reddikker, turnips, neper, poteter o. lign. Rigtignok fandtes der
ogsaa som rariteter greskar, meloner, ferskener og valnødder, for
uden de første epler modnet saa langt nord som i Kvam i Gudbrands
dalen. Af andre gjenstande indeholdt udstillingen honning, høns,
tangarter og torv fra Stavanger, frøsorter og haveredskaber. «Den
forsøgsdristige Frølich udstillet kjempehamp og mais og saa mange
fortreffelige gjenstande, der nesten overalt fordret de første pladse.»
lldßtillinA6Nß primus motor var Frølich med Bcniideler som repre
sentant. Til denne havde Frølich stillet sin eiendom Lovisenberg
til disposition som forsøgsfelt for rationel havekultur (I, 130).
Til kapitalisering af det norske jordegods foreligger der tier
til forskjellige tider off. antagne takster : den gamle skattesskyld,
beregnet til sktø? tuuge (= korn) og med leilendingernes landskyld
som grundlag (lsii6ndiuZßZodß6t ud^orde den største del at jorde
godset), jordtaksten o: matrikulen, iflg. frdng. af 1802 og 1812 ekter
skylddaler, den nye matrikul af 1818, sat i faldstendig anvendelse
fra 1836, samt revisionen af denne af 1863, beregnet efter skyld
mark, men endnu i 1876 ikke helt gjennemført. Den nye inatrikul
af 1818, som skulde representere vedkommende jordeiendommes
verdi, beregnet ektsr nsttouddvtts i et iniddeisaar ekter den inden
distriktet sedvanlige driftsmaade og ds der gjeldende priser, disse
kapitalisert efter 5 pct., og saaledes at hver skylddaler representerte
en kapitalverdi af 400 spd. (1600 kr.). — Naar den samlede matrikul
skyld udgjør vel 240 000 skylddaler, skulde jordegodsverdien den
gang have udgjort 385 mill. kr. Til bygninger, industrianleg, berg
verker o. lign. skulde der ikke tages hensyn, men derimod til skog,
sæter, havnegang, vandfald og fiskeret. Til jord- og skogkultur
skulde der ikke tages hensyn, hvorimod til jordens og skogens
produktivitet. lekter skyldmarken som verdimaaler udgjør rigets
matrikulskyld, Finmarken fremdeles ikke medtaget, 500 000 skyld
mark. I henhold hertil udgjorde verdien af jordegodset, paa
bygningen undtagen, i mill. spd. i 1670: 13 — i 1802: 25Vs
(skog undtagen) — i 1847: 78. Altsaa i 180 aar en verdistigning
med det 6 doddelte. Eller sttsr Broch: Jordegodsets verdi, som i
1819—38 efter matrikuleringens fundamentaltal, 1600 kr. for hver
skylddaler, var ansat til 386 mill. kr., blev i 1851—55 außlaat til
480 mill. kr., i 1856—65 til 650 mill. kr., men for i de ugunstige
aar 1866—70 at gaa ned til 585 mill. kr. BalZßvrißerns pr. skyld
daler udgjorde i 1866: 2579, i 1875: 2736 kr. — Aarsagen til den
gjennemgaaende verdistigning af jordegods beror paa en bedre
udnyttelse af jorden, forminskede omkostninger ved produktion og
omsetning, foruden i udvidet udnyttelse ak naturherligheder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
