Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
for tiden før 1840 mindre i større etterspsrsel, da der trod» øget
folketal alligevel var jord nok. — Til jordbruk og dyrebruk var i
1865 knyttet 942 866 personer eller 55,4 pct. af den samlede folke
mengde. I 1870 udgjorde procenten for landdistrikternes vedkom
mende 65,5.
Skogbruk.
Oprindelig har Norge været saagodt som helt bevokset med
skog. Naar nu store landsdele, baade fjeldvidder og kyststrek
ninger ligger skogøde, saa betegner altBaa dette ikke naturens
egen husholdning, men, som forstm. Barth kalder det, en «øde
16M6186H8 V66.6rBtvFF6ii^li66», og fremkaldt hvad enten af en
kelte tidsperioders vekslende klima eller forvoldt at menneskenes
haardhendte indgriben. Sidstnevnte skogødeleggende faktor be
høver imidlertid derfor ikke at have været planløs. Beboelses
og jordbrukshensyn har selgivet saaledes maattet nødvendiggjøre
skogrydning i stor udstrekning. At skogen dertil som et altfor
bekvemt skjul for røvere — og dette helt fra «strandhugstens»
dage og lige ned til vore fedres minde — har inaattet di-6n668
for fode, er selvsagt oABaa B^66t med ne>clv6ii<liFli66, at 86iv
opholdelseshensyn. En anden og nestfølgende ødeleggende faktor
er imidlertid endvidere kommet til. Naar nu skogen nemlig
Baai6<i6B er blsvst ro6Bvi6, Baa er den det «en gang for alle»,
idet et haardt klima i forbindelse med utidig overbeitning,
hensynsløs lyngsvidning og uvorren anvendelse til sæterbrug
senere har hindret dens selvproduktion. Naar skogen over andre
strøk at landet har tormaakt at klare sin 6xiBt6NB, kar dette
derfor ikke sin grund i, at den ikke har været forskaanet for
hensynsløs behandling. Tvertimod har den været givet løse og
usikre tilfeldigheder i vold. D. v. 8. mer eller mindre herreløs
kar den været i statens, herreders, kirkens eller i leilendingers
hender. Eller hvad endnu værre er, den kar været til übegrenset
tjeneste for bergbrukets skogruinerende masovne. Men seig kar
den trods alt lenge saa nogenlunde holdt stand, inden øde
leggelsen ned i senere tider kar faaet et saa altfor svært overtag
over den. Peder Clausen kunde saaledes for 300 aar siden
skrive: «Man finder ikke mange Steder her i Norge, som der ej
er Skov paa uden paa de høieste store Fjelde. Der kan der ikke
være Trær for den svare Vind, og dog er Skov nok i Dalene
derhos, endog som Snee ligger Sommer og Vinter, saaat Træerne
staae i grønne Løy midt i Snefonnen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>