Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Først tra midten af dst 19. aarb, blev der for alvor taget fat
med skogbeskyttelse i vort land. Karakteristisk for de løse
forhold, hvorunder skogen lige ned til 1840 befandt sig, skriver i
s. a. Schweigaard: «I nogenlunde bestemte Tal at oplyse Størelsen
af Norges Skovareal er ikke alene nu, men vil stedse blive en
uinnsliZ OpZavs.» — De første skridt til forbedrede forhold for
vore BkoZs var nedsettelsen at forskjellige BkoZkoin!niBBioner, og
som den første af disse, kommissionen af 1849. Hvornest tra 1857
et rationelt ordnet forstvesen og et planmessig skogkulturarbeide
blev grundlagt. Mest effektivt til fremme af skogbestanden blev
faguddannelse efterhvert erhvervet. Først fra 1851 i udlandet
gjennem statsstipendier og tra 1875 ved elementære skogskoler her
hjemme. Gjennem lovgivning blev skogen beskyttet fra 1854, ved
lov at 26/s s. a. og ved lov af 22/s 63. Til skogenes bevarelse har
staten fra 1876 med 64.000 kr. aarlig foretaget skogindkjøb.
Arealet at norske skoge er efter de tidligste nogenlunde
sikre beregninger i 1875 sat til 64 004 ? klmtr. — Hvad der
aarlig er taget ud af skogen er i 1845 anslaaet til 169 mill. ku
bikfod kompakt tremasse. I 1876 til 14 430 000 kubikmeter. —
Med hensyn til kapitalverdi, kunde vort skogbruk, bundet bl. a.
ogsaa af lovgivning, i lange tider ikke naa frem til, hvad skogen i sig
selv allerede tidlig forudsatte at ktinne give til nationalindtegten.
Verdien ansloges i 1845 til at udgjøre 33/433/4 mill spd. Heraf mener
imidlertid Schweigaard, at de 3A mil betyder arbeidet, som er ned
lagt i raamaterialet. I 1877 til: 514 125 000 mill. kr., hvoraf an
tagelig 94,6 pct. paa barskogen og 5,4 pct. paa løvskogen. — Pris
stigningen paa trelast har været under en stedse sterk udvik
ling. Prisen udgjorde saaledes i 1840 (lavest siden 1726) for
bjelker Ma 18 f. 11". holl. maal, pr. tylvt 4 spd. 60 sk., pr. ku
bikf. 3,4 sk., mens prisen i 1874 (særskilt høi) udgjorde 15 spd.,
pr. kbf. 11,3 eller 40 pct. mer. Prishøidepunktet i 1874 var for
aarsaget af den tysk-franske krig. — Paa udlendingers hender
(Hanseater, Hollænder, Skotter, som delvis alle optraadte som strand
røvere) som exporten lenge var, kunde nationalverdien hentet
udenfor landet i lang ikke tid naa sin fulde kapitalverdi. Udførsel at
norsk skog kan paavises fra 1300. Efterfulgt at nogen stigning fra
1500, kom udførslen først fra begyndelsen av det 17. aarh. til at
naa frem til større betydning. Den udgjorde i 1845 : 286 439 lester,
i 1876: 2 317 500 kubikmeter, hvortil kommer lU mil kg. ekebark,
samt 6 mill. kg. tremasse. Af landets samlede export udgjorde
trelasten i 1840: 63A63A pct. og i 1874 100 pct. — Som hovedernæ
ring var i 1865 : 13 638 personer optaget ved skogdrift og tømmer
flødning.
En urgammel binæring inden skogomraadet er jag t. Fra
begyndelsen af helt fri overfor alt vildt, er jagtretten for det
madnyttige vildts vedkommende efterhvert mer og mer begrenset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
