Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
i
Fundamentalt skriver fremgangen af vort haandverk sig fra
haandverksloven lik 15A 1839, idet laugsvesenet med denne lov
blev ophevet (s. a. var laugenes antal 46, Dvorak flest i Bergen,
14, dernest i Christiania og Throndhjem 6, færrest i Larvik, 1).
Senere føiedes lovene af 14A 66 og 25A 74 (I, 252, 263) til med
ophevelsen af mesterprøve og dygtighedsattest samt med frigi
velse for enhver af handel og haandverk baade i by og paa land,
saa haandverket fra da af uden begrensning er oV6r^iv6t fri n6’
vikling. Som alle disse love var av r6Voiutioii6r6ii6s 111HI10I6,
blev følgerne ikke udelukkende af det gode. Med den übundne
frihed fulgte saaledes mindre godt arbeide, foruden trykkede
priser, foraarsaget ved konkurrance fra lærlingearbeide og fra
handelsmend. Forøvrig blev Slottets opførelse (Christiania 6166
dengang ingen arkitekt) i slutningen 3.k 30-aarene samt branden
1858 (I, 127), begge dele ledsaget af indkaldelse af fremmede
haandverkere, ogsaa af epokegjørende betydning for kr6Nßi<riHt6t
af vort haandverk. Ved siden af alle de nevnte u6vi^liilFßkg,ktor6r
fik fremgangen OFB3H sin støtte lik lililinHv6rlc6rii6B forskjellige
sammenslutninger. Ben første af disse var Ytteborgs «Haand
verkerforeningen» af 8/n 1838. 01u6n6 stiftet kovsH^FsliF i
politisk øiemed (1 293) og som mer et personsforbund mslisirl
byens faa fremtredende haandverksmestere, havde foreningen
tillige til følge oprettelsen lik fellessalg for haandverksarbeider,
magaziner, foruden nogle ugentlige haandverksudstillinger. I
1850 blev det første landshaandverksmøde afholdt. Dettes nær
meste følge var, at hele 18 haandverkere havde sede i stortinget
i 1851. Et neste senere hoved-associations fremstød var stiftelsen
af «Den norske Haandverks- og Industriforening». En samslut
ning af Haandverkerforeningen af 1838 og «Den tekniske For
ening» af 1847. — Paa haandverkets som paa andre omraader
skyldtes imidlertid fremgangen i særegen grad udbredelsen lik
fagdannelse. Saaledes fik den i dette øiemed i 1818 oprettede
tegneskole fra 1841 en udvidet plan. Fra midten af aarhun
dredet oprettedes endvidere haandverksskoler rundt i landet.
Fra 1854 indtreder stortingets bevilgninger til reisestipendier til
udlandet. I 60-aarene blev der stiftet en forening for oplærelse
af kvinder i haandverk, ligesom den kgl. tegneskole i 1869
atter fik en udvidelse i sine plan. Af udviklende betydning
var ogsaa industriudstillingerne baade hjemme og i London i
1851 og i Paris i 55 og 67. — Naar imidlertid l2lilindverketß op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
