Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
oppave d6Btaar i kndsardeiHsl^n ak i-aaproHnktkt til at torste
dettes verd med en saa mangfoldig procent, havde, trods al frem
gang vort haandverk alligevel ved reisningstidens udgang i 1875
endnu altfor lidet formaaet at løse sin nationaløkonomiske op-
gave.
Statistik. Antallet af haandverkere i hele riget var i 1825:
15 667, i 1835: 19 248, i 1845: 24694. I byerne i 1840: 9684,
(efter ’laugenes ophevelse) i 1845: 11116 (stigningen refererer sig
til haandverkere udenfor laug), i 1870: 19 784, i 1876: 27 140,
heraf kvindelige : 522. Altsaa en uafbrudt opgang siden 1825. —
Paa landet antages haandverket at naa nogen større betydning først
fra 1860 aarene. I 1876 var antallet af mandlige haandverkere
paa landet: 37 990, af kvindelige 93. I byer udgjør antallet i
8. a.: 27 140 og 522. — De største uaan6v6ll:BiaZ er Blcl666sri6t og
skomageriet. Antallet af skreddere var i 1840: 1096, i 1845:
1214, af skomagere i d. 8. a.: 2002, 2251. I 1876 var antallet
af landsskreddere : mend 4051, kvinder 8. I byer s. a.: 2033, 26.
Tilsammen: 6118.
Fabrikindust ri.
Nødvendiggjort af en stigende efterspørsel, maa af sig selv
haandverk atlsB6B ak kadrik- eir. maskinindustri, d. v. s. 1112886
foredling af raastoffet. — . -a . M Bli f* 1
Med fabrikindustri i vort land stod det, indtil midten af det
19 aarhundrede nærmest mest mulig tilbage. I det 18 aarh. var
der vißtnoli gjort forskjellige tiltak til at kaa Frun6la^t en norsk
industri, og saavel fra den dansk-norske regjerings som fra
det private initiativs side, men for alle parters vedkommende paa
det nærmeste lige frugtesløst1. At faa et ålment industrihjul
igang, formaaet datiden ikke at magte, trods dens nesten übe
grensede godvilje hertil. 1 1753 blev det saaledes endog paalagt
biskoperne at tilholde pi-sswrns at fremme kadi-iiiHritt ved alle
optenkelige midler. Endvidere blev det i 1759 paalagt alle kgl.
tjenestemend at udelukke fremmede fabrikata. Saa meget mer
nedslaaende var dette, som bestrebelserne mundet ud i modsat
retning af den tilsigtede. D. v. 8., de af regjeringen givne, og
1 Sørgelig gjelder dette ogsaa Gerh. Treschows ligesaa prisverdige som den-
gang uhørte storstilte privatindustri i Christiania. Som Frølich kaldes
«industriens fader i Norge», kan Treschow karakteriseres som «Indu-
striens ophav i Norge».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
