Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
hesteracer, d. Gudbrandsdalske, «Fjordhesten» 1 m. fl. Uden at
det i vor summariske oversigt over raaprodukternes foredling er
opgaven at gaa ind paa hestens eller de andre husdyrs kultur,
begrenser vi os til efterfølgende enkelte data og talopgaver (m.
ukrnnHeHe tal).
Af heste var der i Norge i 1665: 73 000, 1723: 80 000, 1820:
123 000, 1835: 113 000, 1845: 131000, 1855: 154 000, 1865:
149 000, 1875: 152 000. — Efter d. off. statistik sr procentvis ud
regnet tilveksten i antallet i 1835—55: -f" 17, i 1856—65 var
der en formindskelse paa -f- 3, i 1866—75 igjen en tilvekst paa
4-2. — Efter Schweigaard og Tvethe havde i 1835—45 hver 10,7
indvaanere 1 hest. Efter Broch havde i 1865 hver 1000 indvaa
nere 88 heste. Naar hesteholdet siden 50-aarene, trods foJkemeng
sisu» stigning, er i synken, har dette sin grund d«ls i, at der efter
nvsrt, istedetfor «hesteryggen» og treskoning (o: kjøreredskaber paa
tremejer), er indført hjulredskaber, som trenger betydelig mindre
hestehjelp (I 100, 471), samt for en betydelig del ogsaa i en for
andret opinion paa bygden, at «det skulde saa være» a
hester, trods det mindre lønnende heri fremfor et tal*
hold. — Hestestutteriet paa Jerkind blev nedlagt 18
udstillinger og hesteavlssætre er jevnlig fra 1857 og ]
Af størst betydning for menneskets daglige
storfeet, gjennem dettes produktion af kjød, huder, horn og
melk og dennes foredling til smør og ost. Endnu efter 40-aarene
havde Norge, fratrukket en og anden enkeltmands famlende for
søg med «schåferier», ingen melkeindustri o: meierier. Disse
skriver sig fra melkeforbrugets økning i 60-aarene i landets byer
[—.i Christiania forbrugtes 1866—68 aarlig 3 841 000 liter at
60 461 indbyggere eir. 63,5 ltr. pr. individ. Hvilket for alle rigets
byer udgjør et samlet forbruk paa 17 mill. l. —] fra hvilken tid
ogsaa melkeproduktionen er indtraadt som den vigtigste gren
inden husdyrbruket. — Mejerier i 1875: 86, disses melkemengde:
14 070 000 kg.
Ov er sig t. Først fra 1875 er off. mejeristatistik optaget. I
d. a. var der 86 mejerier ved siden af 19 ysterier. Ved begge var
der i samlet sum modtaget 16 mill. 1. melk, nvorak ved ms^jsrisrns
14 mill. — Kreaturholdets betydning i dettes samarbeide med mejeri
industrien kan bl. a. belyses ved, at mens der i 1861 —65 in<i
1 Efter et gammelt sagn nedstammer Fjordhesten fra 5 arabiske heste (disse
er i sit hjemland i sin grundtype af Fjordhestens størrelse), som i sin
tid skal være kommet til Norge gjennem strandingen at et skib paa kysten
af det vestenfjelske Norge. De seneste undersøgelser at fjordhesten synes
at kunne godtgjøre rigtigheden heraf.
II del, 12. — Frølicli og hans samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
