Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
talte Schweigaard i 1840, at ting som gryder, upolert jernarbeide,
Bliidßanli6r6 og -kjettinger, Bpi^6r, jemplader og staaltraad
var gjenstand for stor indførsel, det viste noksom hvor langt
denne industri laa nede hos os. At vi, udtaler Tvethe selv i
1848, vel endnu i lang tid maa kjøbe finere støpegods udenfra,
er rimelig nok. lndførslen i 40aarene alene at" jern og staal
arbeide, upolert, var 265 000 <S, polert 70000 <æ, af staal 137 000
"tt, staaltraad 70000 V aarlig. — I 1870 var fremgangen imid
lertid betragtelig. I 8. a. var der saaledes i hele landet 9 jern
støperier med 269 arbeidere og i 1875: 25 med 1162 arbeidere.
Samtidig var der i 1870: 4 andre metalvarefabriker med 158
arbeidere og i 1875: 20 m. 375 arb. Endvidere var der i 1870:
23 mekaniske verksteder med 2419 arb., i 1875: 28 m. 2950 arb.
Fremdeles i 1870: 9 spiger- og valseverker m. 161 arb. og i
1875: 11 m. 369 arb.
lnden rekken af jernindustriens mekaniske verksteder
blev det første anlagt af student Zarbeli 1 i 1838 m. 4 (?)¦
verksted arbeidere. — I 1842 anlagdes Akers (Stenstrup), i 1843
Throndhjems eir. «Nidelvens Fabrik», 1848 Myrens (Jensen), 1849
Holmens, 1852 Jacobsens, 1853 Kværner (Onsuin), 1855 Nyland og
Bergen. Samtidig havde ogsaa staten anlagt sit dampskibsbyg
geri paa Horten. I 1813 var Kongsberg Vaabenfabrik2 anlagt.
Biandt de senere mekaniske verksteder hører Thunes og Vulkan,
begge fra 1872. -¦ Om sin tids mekaniske verksteder skrives
Karakt6rißtil< for tidens smaa fordringer til disse: «Enkelte af
disse ere af den Betydenhed, at endog større Dampmaskin e
1 Zarbell var et mekanisk geni og levet i lighed med andre genier
under kummerlige livsvilkaar. Natten tilbragte han i klederne i uredt seng.
— A f de folk, som søgte arbeide paa hans verksted, forlangtes karakteristisk
for hans egen overlegne dulighed, som prøve, et nærved urimelig mesterstykke,
at file et jernstykke kubisk.
3 Den hovedsagelige aarsag til vaabenfabrikens, og jernverkets og textil-
fabrikens (8. 179), anleg var arbeidsløshed paa Kongsberg i anledning af Sølv-
verkets nedleggelse i 1805. — Samtlige anleg bragte staten tab, hvorfor en
undersøgelseskommission blev nedsat. Efter dennes indstilling i 1823 skulde
sølvverkets og vaabenfabrikens drift fortsettes, men jernverkets og textilfabri-
kens indstilles. I 1824 blev verket og i 1855 (s. 154) fabrikerne solgt. Indtil
1834 havde vaabenfabriken bestyrer sammen med jernverket, P. Steenstrup.
Vaabenfabriken kom under armeen. En samlet fabrikbygning fik fabriken
først i 1831. Af de ganske faa udstillere paa Londonerudstillingen var vaaben-
fabriken den ene med udstilling af et kammerladningsgevær, «Kongs-
bergrifle», vistnok verdens første hurtigskydende gevær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
