Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
for persontrafik paa sydsiden af Eidsvoldsbanens «Jernbanebro>,
blev i 1880 ombyttet med « Schweigaards Bro» af jern. — Ogsaa
en anden jernbro over Akerselven og Munkebækken, med over
bygning af jern og sten, mellem Jernbanebryggen og Bispebryggen,
blev tåget i bruk 1887.* — Af Akersdalens mange bækkebroer
nevnes: «Lillebroen», som blev sløifet i 1862 ved overhvelving
til kloakledning af Tøienbækken. — Veibroen over Hovind- eller
Munkebækken, som i 1876 blev udbedret. — En trebro over
Thorshaugbækken blev ved bækkens overhvelvning sløifet i 1864.
« Piperviksbroen» over Bisletbækken, opført i 1851, da en
tidligere var for smal, blev sløifet i 1867. — «Bækken»
(»Lortbækken») er i forbindelse med anlegget af Waldemar Thranes
gade i 1894 overbygget. — Andre bækkefar, hvis broovergang
efterhvert er overdekket, er: Frognerbækken, Skillebæk, Incognito
bækken, Akersbækken, Sandakerbækken, Etterstadbækken.2
Ogsaa efter midten af 1870aarene udførtes byens passive
personbefordring for en stor del ved hestekraft. Dette fandt
sted, foruden med private kjøregreier, gjennem vognmend, «hyre
kuske», placert som disse fra begyndelsen af 50aarene var paa
«holdepladse». — Vognmendene var fra først af samsluttet i et
vognmandslaug med eneret til personbefordring inden byens
grenser. Der kjørtes efter takst, og betaltes efter arten af ture,
barnedaab, bal, visit med kareth m. v. Taksterne, som efterhvert
er undergaaet forandring, var lenge lave. Saaledes til ind i 70
-aarene 12 3 (40 øre) for gigh og for kareth med 2 heste 18 j3
(60 øre) helt til bygrensen. Hestene var til ind i 60aarene som
regel udsultet, «vognmandsøk». — Velociped kom ikke til mer
almen anvendelse før henimod OOaarene. — Automobil
droscher var ved aarhundredets udgang bare saavidt begyndt
at vise sig.
1 1837 havde Kristiania 4 vognmend med 50 heste. — I 1886
var der paa offentlige holdepladse 385 kjøretøier, hvoraf 212 for
personbefordring, 173 for varetransport. I 1900: 312 hestedroscher,
199 arbeidsvognmend, ingen automobiler. — I 1910 paa de samme
poster: 174, 157, 52 automobiler. (Fuldkommen fortrengt af spor-
1 «Hausmanns Bro», ogsaa af jern, blev aabnet for ferdsel 1892.
* Kristianiadalens bekker har i lange tider i sine naturlige løb spillet en
betydelig rolle inden sundhedsvæsenet som aabne kloakker for byens affalds
vand. — Ved sine enkelte fossefald har de tillige havt betydning med sin ad
gang til styrtebadhus. Saaledes f. eks. «Bækken». Denne har tillige i sin tid
dannet lengdelinjen i et mindre privat parkanleg (I 131).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
