Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
løkkeeiere, som havde slaat sammen til én løkke indtil 12 af de
oprindelige til hver enkelt bygaard uddelto enkeltløkker. For at
raade bod paa dette sendte de eligerte mend i 1770 paa borger
skabets vegne anmodning til magistraten om at faa udarbeidet en
fuldstendig og nøiagtig opmaaling med kart over hele bymarken,
hvori skulde optages hver enkelt løkkes areal. En løitnant, Brau n,
blev dette overdraget at udføre under tilsyn af en professor (Døderlein).
Løkkeeierne skulde efter tilsigelse være tilstede for at fremkomme
med fornødne oplysninger og ivaretage hver sine egne interesser. —
Arbeidet begyndtes 1771, men, som det viste sig, under saa store
vanskeligheder — og som den ikke mindste af disse, at professoren
endelig altid skulde være tilstede — at løitnanten tilsidst bestemt
erklærte, at han vilde gaa fra det hele. Under tilsagn om, at bl. a.
professoren herefter ikke skulde være tilstede, idet arbeidet først
bagefter skulde kontrolleres, tog han igjen fat. Men for snart igjen
atter at indstille, hvis han ikke fik større honorar. Dette fik han
ogsaa i 1776, «til Opmuntring og foråt fuldføre saa hastigt som
muligt det paabegyndte Værk», med 100 rdlrs. tilleg til det første
omkontraherte beløb, 300 rdlr. Det hjalp for en kort tid, men
igjen med stans, trods «godt og vondt» fra magistraten. Endelig i
1779 skulde der nødvendigvis igjen fortsettes, ialfald med grense
opgaaen med Aker, hvorfor magistraten sendte løitnanten et ultima
tum, begyndte han ikke nu skulde han tilbagebetale, hvad han maatte
have modtaget paa forskud, «hvilket han ikke maatte fortryde». Først
i 1785 blev der imidlertid fortsat og under medvirken av under
fogden og tilstedeværelse af et par af de eligerte mend. Endelig i
1786 underrettet løitnanten om, at nu var kartet ferdig for by
markens og lokkernes vedkommende, og vilde han vide, om han
skulde fortsette ogsaa med forstederne. Først, blev der svaret, vilde
man faa paa det rene en «vis Kundskab med Løkkeskatten». Men dette
tog tid, og tid tog ogsaa den opstaaede strid om, hvorvidt general
konduktøren skulde have andel i løitnantens honorar. Tid tog der
nest ogsaa reguleringer i anledning af ildebranden 1787, hvortil ogsaa
kom krig med Sverige i 1788. Det som allerede var gjort, vilde
magistraten imidlertid nu, i 1790, have til disposition. Hvilket dog
løitnanten (fra nu af kaptein) bestemt negtede. Selv tilbud om 200
rdlrs. tilleg hjalp ikke, saa nn blev der spørsmaal om rettens bi
stand til at tvinge kartet udlevert. Efter 20 aars krangel fra løit
nantens side, valgte imidlertid byen at opgive løitnanten og velge en
anden linje for overhodet at faa et bykart. D. v. s. løitnanten fik
beholde sit modtagne forskud, 150 rdlr., mod udlevering af det fore
løbige kart og andre forarbeider til dette, hvormed kontrakten med
ham skulde være hevet. Saa skede, hvornest man ogsaa denne gang
med trommeslagning forkyndte for byene borgere, at ny kontrakt var
avsluttet med en anden, kaptein Hirsch, lærer i matematik ved
den matematiske skole, om mod 700 rdlr. at udføre kartlegningen
— i 2 dele, selve byen med gader, gaarde og forsteder, samt byens
grunde og marker med særskilt beregning og aftegniug af hver ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
