Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
I henhold hertil forelagt stortinget, og af dette oversendt
budgetkomiteen, indstillet denne 3/u 1902 paa, at proposi
tionen, bankens forslag, burde tiltredes med Norges Banks repræ
sentantskabs modificering af Via: «under betingelse af, at overens
komsten ogsaa tiltredes af Kristiania kommune og Hypotekbanken
uden yderligere begrensning af de to sidste garanters risiko end
den, som er indrømmet i Norges Banks repræsentantskabs beslut
ning af Iste december». «En rolig afvikling,» mente komiteen,
«under forhaands tilsagn om dækning af kapital og renter fuldt
u d til alle interesserede — udenfor de frie garanter — samt dens
lempelige inddrivelse af Industribankens tilgodehavende i forbindelse
med en forsigtig, suecessive realisation af dens verdier vilde give
udsigt til den tryggeste, fordelagtigste og mindst bekostelige løs
ning af de raadende vanskeligheder.» Til at ordne dette var Norges
Bank den selvskrevne og i enhver henseende bedst skikkede.
Indkommet for stortinget Vl2 1902, bler der fra flere hold
hevdet, at sagen ikke var moden til behandling, saa hurtig som
den, eller i løbet af bare 3 dage, var drevet frem til tingets af
gjørelse. Medlemmerne havde saaledes havt endog bare 1 dag til
at sette sig ind i den. Propositionen var desuden ikke klar, og
dertil sparsom paa oplysninger. Det hele virket samlet som en
slags overrumpling, hvorfor udsettelse til overveielse af sagen
billigvis maatte forlanges. Hverken propositionen eller komiteens
indstilling gav engang nogen antydning til opgave over den risiko,
staten kunde komme i. At gaa til endossement uden at vide, hvad
man endosserte for, var i høi grad besynderlig. At underskrive en
blancoveksel, som skulde udfyldes af en anden, gik ikke godt an.
Staten kunde komme i et ansvar paa indtil 3 mill. kr. Det var
utilbørlig saa hastig at udsette den for saadant. Det kunde nok
være, at udsettelse ikke var behagelig for vedkommende, men det
fik ikke hjelpe, og saa meget mer som indstillingen indeholdt en
replik som, at «hasardere offentlige interesser» maatte for fremtiden
undgaaes.
Modsat dette, blev der hevdet, at udsettelse var overflødig,
idet 1 dag var tid nok til at sette sig ind i en saa kortfattet ind
stilling. Desuden maatte der handles hurtig, om hensigten, en
sikker og rolig afvikling, istedetfor konkurs, skulde opnaaes. Heller
ikke maatte man udsette hele forholdet for en yderligere hidsig
agitation i pressen og ude blandt folk. En afgjørelse idag var
i ethvert tilfelde det bedste, selv om den fik konkurs tilfølge. —
Udsettelsesforslaget blev med 61 mod 50 stemmer forkastet.
Gaaet over til realitetsbehandling blev der hevdet, at
finansdepartementet syntes at have stillet statens midler til raadig
hed for private interesser. Vistnok havde departementet ret til at
udlaane statskassens kontante midler til private, men gjennem kgl.
resolution ikke, som skeet, paa egen haaud, og alene for at gjøre
dem rentebærende, ikke for at lade dem anvende til støtte for
private, og dertil medforpligtelsen til at saa maatte ske bare paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
