Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
betryggende maade. Men der var ikke betryggende forhold tilstede,
hvor en jobbebank var kommet i vanskeligheder, og dertil i den
grad, at tilskuddet maatte finde sted selv uden depositum og gang
efter gang uden resultat. Og saa sent endog som i mai 1902 var
der skudt til for at redde, hvad der maatte kunne forstaaes ikke
reddes kunde. Der forlangtes dertil, at der skulde tredes til uden
begrensning for garantien, med fuld dekkelse for indskyderne, ikke
alene for hovedsummen, men ogsaa for renten. Saaledes fik baade
udenlandske og indenlandske pengemend dekning paa bekostning af
hele landets skatteydere. Heller ikke Norges Bank skulde i jobbe
tiden indladt sig med Industribanken. Afviklingen kunde dertil
binde fremtiden, for kanske 10 aar. 81. a. blev statskassens dispo
nible kapital paa denne vis ikke disponibel. Kanske var det
sikreste at stemme imod det hele. Ingen kjender konjunkturerne,
verdiansettelserne paa aktiva kunde komme til at svigte. Norges Banks
hovedsede burde nok kanske alligevel ikke været flyttet til hovedstaden,
til centrum. Dette skulde ske foråt bringe liv i forretningerne, var
der hevdet, og vistnok er saa ogsaa skeet med alskens svindel og
overproduktion af sagførere. Der vilde ikke blive nogen panik, om
Industribanken gik til konkursbehandling. Det er privatinteressen,
som der her handledes om. Statens kredit i udlandet vilde ikke
styrkes ved, at staten tager sig af en fallert bank. Lad der heller
blive ryddet op. Samtidig som der maatte spares og knipes og
ilegges exstraskatter, burde der ikke bevilges til afviklingen. Der
var heller ikke lovlig handlet af departementet. Tilskuddene tog
sig ud som subvention. Hvorfor spandere 2 mill. paa en stanset
privatbank? Der var udvist nok uforstand, feilgreb og letsindighed
alligevel. Naar det havde vist sig nu, at Kristiania kommune, som
vistnok vilde lide mest ved Industribankens konkur3messige behand
ling, ikke har villet «under nogen omstendighecl» overtage et übe
grenset ansvar, men bare garantere 500 000 kr., hvorfor skulde
staten gjøre det? Det er 60 private forretninger og 22 private
industrielle brug, som skal støttes. At staten skulde overtage dette,
er uden sidestykke. Aldrig har slig übegrenset bevilgning været budt
Norges storting. Der kreves, at Norges Hypotekbank skal optrede
som garantist for en privatbank i Kristiania. Er Hypotekbanken
sat tommeskruen paa? — Det er uttalt som en ros for departe
mentet, at det har skudt til. Det er rost for at have traadt til
for at forhindre almene kalamiteter, ligedan, som skeet før for at
redde Discontobanken, men dengang gik det godt, nu altsaa ikke.
Den samme gjør aldrig to store handlinger. At dele garantien med
Norges Bank vil jo heller ikke lette, tvertimod. For staten eier jo
Vs af bankens aktier, foruden at den med begrensning af aktio
nærernes 6 pet. har halvdelen af bankens udbytte. Heller ikke
maatte bankens kapital bindes for Kristiania, den tilhørte hele
landet. Det som et sidestykke anførte, at tinget i 1858 optog et
stort laan til dengang at afhjelpe vanskelighederne og laante be
løbet ud igjen, kan ikke samstilles med nærværende tilfelde; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
