Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
Jevnsides med den politiske frigjørelse paagik der,, og med
lignende kraft, arbeide for frigjørelse ogsaa paa nær sagt alle
kulturelle omraader.
Paa den dybt nationale side af disse fremkom der paa det
sproglige undervisningsomraade i 1868 forslag om at optage
oldnorsk som fast fag ved gymnasiet, omend stanset op i
farten ved dissenterende votum inden regjeringen (Stang, Brette
ville, Helliesen). [— Den bemerkelsesverdige begrundelse af mod
standen indeholdt: « Vi kunne ikke indrømme det beføiede
i for Norges Vedkommende, i Hensigt at støtte National
følelsen, at træffe nogen Foranstaltning, som muligens i andre
Henseender kan medføre Skade og Ulempe; thi er der nogen
Side af Følelseslivet, som hos den norske Nation i Almindelighed
og den studerende Ungdom i Særdeleshed er sterkt udviklet og
ingen ny Støtte tiltrænger, saa er det Kjærligheden til, Inter
essen for og Troen paa det Nationale. Paa dette Felt tør der
være ligesaa stor Føie til at frygte for Overdrivelser som for en
Slaphed, der skulde tiltrænge ydre Stitnulantser» —.*] — Paa det
folkesproglige omraade kom det nationale krav paany frem,
omend «som det samme paa en anden maade». Det var gjennem
Ivar Aasens nye «Norsk Ordbog» i 1873, som gjorde krav paa
at paavise, at «bygdemaalene, ikke er afledet af skriftsproget og
dermed af dansk oprindelse, men stammer direkte ned fra det
gamle norske sprog og udviser en saa stor overensstemmelse med
dette, at man gjerne kan sige, at Eddakvadenes og Sagaernes
sprog fremdeles lever paa folkets tunger». Ikke at tale om at
det nationalsproglige krav blev optaget gjennem en til forbit
relse stigende energi til fordel for landsmaalet under navn
af «maalstrævet». En strømning, som gik ud paa reisningen af
et «selvstendig skriftsprog, bygget paa hjemlige sprogelementer».
En moderert side af kravet, repræsentert af overlærer Knudsen,
hevdet en fornorskning af det almindelige bogsprog, et «dansk
1 Til belysning af datidens manglende sans for det norsk nationale, kan
det refereres, at Eilert Sundt under sin skolegang paa en høiere latin-
skole «aldrig havde hørt Fædrelandets Navn og aldrig seet Snorre
Sturlesen».
Politisk fundamentalt frigjørende reformer siden parlamenta-
rismens indførelse, er almindelig stemmeret i 1898, direkte valg
til stortinget i 1905, kvinders statsborgerlige stemmeret i 1907,
organisering af diplomat- og konsulatvesenet i 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
