Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
D. v. s. samslutning mellem Gudbrandsdalen og Valders samt ud
settelse med bygning af Nordbanen til engang efter de to øvrige
baner. — Hvornest der i tilslutning hertil blev besluttet, at komi
teer skulde nedsettes for: Nordre- og Søndre Gudbrandsdalen,
Toten, Hadeland, Valders, mens i byerne vedkommende kommunestyrer
skulde velge sine komiteer. I Kristiania skulde ingen komite nedsettes.
Det andet af kjbm. Skattnm fremsatte modforslag, som altsaa
faldt med 9 (Skattum, Andersen m. fl.) mod 19 stemmer, indeholdt:
komiteen fastholder 14 oktober-beslutningen, en komite
velges, med et medlem fra hvert af amtets fogderier og byer, samt
med medlemmer af Kristianiakomiteen, — der indsendes andragende
om fremsettelse af kgl. proposition om bevilgning for følgende baner:
1) Kristiania—Gjøvik—Romsdals amts grense, — 2) Hen—Bagn.
Begge baner bygges samtidig. Eller altsaa en Nordbane, fortsat til
Romsdalen, samt en Valdersbane. — Men nu var altsaa en split
telse fuldbyrdet.
[— Under 25/it 84 indsendte amtmanden en forestilling til
departementet ang. moderne paa Gjøvik 14/io 84 og 20/ n
84, samt
om disses forhandlinger og de projekterte jernbanelinjer. — Under
"Via 84 modtog departementet en forestilling fra Nordbanekomiteen
i Kristiania til amtmanden, hvori bl. a. meddeltes, at komiteen
ikke kunde slutte sig til distriktskomiteens forhandlinger af 2%. 84,
som havde til formaal at tilsidesette anlegget af Nordbanen som en
hovedlinje inden amtet, og derimod kun at arbeide for afbrudte og
i sammenligning med Nordbanen mindre rentable jernveislinjer
inden nogle af amtets distrikter, men at Nordbanekomiteen dog var
villig til at arbeide sammen med en komite, som maatte opstille
Nordbanen som gjennemgaaende linje i forbindelse med en Gud
brandsdal—Romsdalsbane —1.
Saameget vanskeligere blev dertil situationen, som Østsiden
nu ogsaa mente at burde trede frem lige med Vestsiden, d. v. s.
ved gjennem et jernbanemøde at faa sit krav desto sterkere
frem, og dette dertil i samarbeide med Gudbrandsdalen. — Saa skedde
ogsaa. Gjennem Ringsaker Sogneselskab blev brukseier Sæhlie,
som «Oplandske Jernbanekomites» (af 1878) formand, opfordret
til, nåar tiden hertil var inde, at samkalde et jernbanemøde.
Sæhlie berammet mødet til at holdes paa Lillehammer 16
ja nr. 18 85. — Imidlertid fremmødte der ikke mange hverken
fra Lillehammer, Hedemarken eller Hamar, og fra Gudbrandsdalen
bare ganske faa (2 fra Øier, 2 fra Gausdal, 1 fra Faaberg). —
Sæhlie var dirigent. — W. Konow udtalte, at en bane paa Øst
siden af Mjøsen var vigtigst fremfor enhver anden bane. Den vilde
skabe forbindelse saavel med Sverige som over Kristiania med Vest
landet, hvilket var vigtigere, end at Toten blev forbundet med
Akershus. — Ole Moe, Gudbrandsdalen, erklærte aabent «vi kan
ikke arbeide sammen med Østsiden». — Mødet blev i sin helhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
