Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
endepunktet i Romsdalen blev fastslaaet. — En komité skulde ned
settes til samarbeide med andre komiteer i amtet. 1
Under januar 1887 blev andragende sendt fra en af a mtsf or
na andskabet i Romsdalen 3%i 86 nedsat komité til departementet
om normalsporet jernbane fra Mjøsens nordlige ende til Romsdalsfjor
dens bund gjennem Kristians og Romsdals amter. Tåget under behand
ling i 1888, heder det i stortingets jernbanekomités indstilling om
baneanlegget (ved andragendets fornyelse af amtsformandskabets
jernbanekomite under januar 1889), at banen utvilsomt vil erholde
en fremtredende plads i den for tinget af regjeringen i 1889 frem
leggendes jernbaneplan. Banen vilde, heder det videre i indstil
liugen, være af betydning, foruden for vedkommende distrikter
imellem, ikke mindst som landsbane til at sambinde Østland og
Vestland, Indland og betydelige flskeridistrikter. — Under januar
1887 sendtes departementet, gjennem amtmanden, andragende fra
jernbanekomiteerne for Kristiansund og Molde af 15/u 87
om fremsettelse af kgl. prop. for førstkommende storting om anleg
af normalsporet bane fra Lillehammer til Talleraas bro med
forbehold om fortsettelse over Dovre—Opdal til Molde. 2 — Fra med
lemmer af arbeidsudvalget i Kristians amt sendtes der 30/_
1887 en forestilling til stortinget, hvori disse ligeoverfor Nordbanen
fremholdt separatkrav om jernbane gjennem Gudbrandsdalen til Seil,
ledsaget af andragende om midler til iverksettelse heraf.
I begyndelsen af 1887, 15/_, forelagde stortingsrepresentanten^
Blekastad og Jørstad, Gudbrandsdalen, forslag for stortinget
om bevilgning af 11/.l 1/. mill. kr. til paabegyndelse af baneanleg fra
Lillehammer til Seil.
Saavel dette som en flerhed af de andre andragender blev iflg.
stortingsbeslutning af 30 juni 1888 oversendt regjeringen.
Fra Tot e n s-komiteen indkom til departementet under 12/i 89
andragende om, at der for første storting maatte blive fremsat
kgl. prop. om bygning af en Nordbane : Kristiania—Hakedal —Toten
—Gjøvik og Lillehammer til Seil. — Endvidere sendte Den Gud
brandsdalske Jernbaneforening 14/i 89 skrivelse til de
partementet med krav paa snarest mulig at komme i jernbanefor
bindelse, med landets øvrige banenet, u anset ad hvilken linje
retning den kunde opnaaes.
I 1888, 26/i2, fornyet Hadelandskomiteen et andragende
af januar foregaaende aar til stortinget om bevilgning til paa
begyndelse af bane fra Kristiania gjennem Hakedalen og Hade
land til Ena, ledsaget af andragende om, at Banen maatte blive
1 Dette møde betegner Komsdalsbanens første knek. Først 19 novbr. 1921
blev « Raumabanen . aabnet, og da bare med sine 5 første station er,
Dombaas til Bjorli, eller 57 km. Ført helt frem til Aandalsnes vil banens
hele lengde udgjøre 114 km.
Ligeledes sendtes ogsaa fra Aal es und andragende om bane, men først
19/s 89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
