Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
ved Erfaringerne fra vore Baner. Ligeledes bevirker de smalsporede Baners
mindre Hjul en større Slitage paa Skinnerne paa disse end paa de normal-
sporede Baner.
2. Dyrere Drift. Ogsaa om Driften gjælder det, at man af de fore-
liggende Driftsresultater ikke direkte kan slutte til Sporviddens Indflydelse i
og for sig. Thi der er mange andre Forhold, som her øve Indflydelse, f. Ex.
Trafikens Størrelse og Art, Banens Stignings- og Krumningsforholde, den Beta-
ling, som Banen er istand til at opnaa for sine Transporter o. s. v. Hvis der
fandtes 2 Baner, som virkede aldeles under samme Forhold og var aldeles lige
i alt andet end Sporvidden, da vilde Driftsresultaterne afgive en direkte Maale-
stok for dennes Indflydelse. Men da to saadanne Baner ikke findes, er man
formentlig henvist til at gaa en anden Vei og theoretisk undersøge, hvilken
Indflydelse Sporvidden har paa Driftsomkostningerne, idet det hele betragtes
som et mekanisk Problem. Dette er ogsaa gjort af afdøde Ingeniør Petersson
i hans bekjendte Afhandling i «Polyteknisk Tidsskrift» for 1876: «Om Ind-
flydelse af Sporets Vidde paa en Jernbanes Anlægs- og Driftsomkostninger.»
Hr. Petersson kommer her ad theoretisk Vei til det Resultat, at selv for en
meget liden Trafik er Driftsudgifterne større paa en smalsporet end paa en
normalsporet Bane; og jo mere Trafiken voxer, desto ufordelagtigere vil Smal-
sporet stille sig. Dette Resultat er efter Komiteens Mening bestemt bekræftet
ved Erfaringerne fra vore Baner. Man skal saaledes exempelvis anføre, at
den Procent af Banernes Bruttoindtægt, . som er medgaaet til Driftsudgifter,
ifølge Driftsberetningerne for 1883—1888 har udgjort i Middeltal for disse 5
Aar: ved Hovedbanen 48,2%, ’ved Kongsvingerbanen 64.7 °o, ved Eidsvold —
Hamarbanen 66,7%. Ved den svenske Privatbane Bergslagsbanen var Udgifts
procenten i Driftsaaret 1883—84 37 °/o og i Driftsaaret 1887 — 1888: _o,_%>.
Alle disse Baner er normalsporede: Derimod har Udgiftsprocenten ved følgende
smalsporede Baner udgjort for Femaaret 1883 — 1888: ved Kristiania— Drammen-
banen 62,5%, Drammen— Skienbanen 83 " o. Drammen—Randsfjordbanen 73 %.
De øvrige smalsporede Baner vise et endnu ugunstigere Forhold; men Komi-
teen har kun villet citere de Baner, der have en forholdsvis stor Trafik, og
som altsaa burde udvise en liden Udgiftsprocent. Kommunikationskommis-
sionen udtaler nemlig (Indstilling af 1886 Pag. 23), at «Udgiften i Procent af
Indtægt i Regelen vil stille sig høiere ved Baner med liden end ved Baner
med stor Trafik».
Komiteen, skal i den Anledning foruden de ovenanførte Exempler anføre,
at medens Kristiania- Drammensbanen i Driftsaaret 1887—1888 havde en per-
sontrafik af 640 403 Passagerer (svarende til 235 906, nåar disse beregnes samt-
lige at have reist den hele Længde, istedetfor at en større Del af dem kun
have reist kortere Strækninger af Bauen) og en Godstrafik af 117 711 Tons
(85 698 over Banens hele Længde), havde i samme Tidsrum Dalslandsbanen
34 355 Passagerer 17 609 over den hele Længde og 53 315 Tons Gods (27 907
over den hele Længde). Man skulde altsaa være berettiget til at vente, at
Kristiania—Drammensbanen havde vist en betydelig lavere Udgiftsprocent end
Dalslandsbanen. Men Udgiftsprocenten var for den normalsporede Dalslauds-
bane 59,4 pet. og for den smalsporede Kristiania— Drammensbane 62,2 ]>et.
Endvidere kan det anføres, at medens Fragten for en Ton (Jods i Kein-
aaret 1883—1888 paa Kongsvingerbanen gjennemsnitlig har været 3’ -i Ore, har
den paa Drammen—Randsfjordbanen gjennemsnitlig været s\_ Øre, altsaa 6 3
Procent høiere. Desuagtet har, som ovenfor anført, Kongsvingerbanens Ud-
giftsprocent været 64,7, Drammen—Randsfjordbanen 73 pet.
Uagtet det, som ovenfor anført, er vanskeligt at udskille, hvor stor Del
af Skylden for disse mindre gode Resultater paahviler det smale Spor i og for
sig, kan dog den gjennemgaaende høiere Udgiftsprocent neppe opfattes ander-
ledes end som en Bekræftelse af Hr. Ingeniør Peterssons ad theoretisk Vei
opstillede Sats, at selv for en ringe Trafik blive Driftsudgifterne større ved
smalt Sjior.
3. Mindre Ud v i klin gs evn e ved voxende Trafik. Arbeids-
departementet udtaler (Stb. Prp. No. 1 Pag. 44): «Det er derhos vistnok ogsaa
almindelig erkjendt, at Land, Hadeland og Toten høre til de bedste og rigeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
