Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
419
anleggene være tilknyttet bidrag af private og kommuner, eller altsaa
et samarbeide med staten. — Om fellesskab i regnskabsforhold
udtalte kommissionens flertal, at det endelige maal bør være en
«samlen af samtlige norske statsbaner saavel i administrativ som
økonomisk henseende i et felles norsk statsbaneinteressentskab».
«For statsbanernes drift bør der oprettes en «centraistyrelse» med
tilsynskommissioner eller driftsbestyrelser.» — Et mindretals (Cap
pelen, Heftye, Meinich) opfatning herom var, at «fuldt fellesskab
nok kunde være et endelig maal. men det var at befrygte, at inter
essen for nye anleg i nogen grad kunde svekkes og villigheden til
at give bidrag forminskes ved et ålment fellesskab. Hvortil ogsaa
kom, at fellesskabet vilde medføre en ikke ringe udgift for stats
kassen ved indløsning af allerede ydede bidrag af private og kom
muner». — Endelig vilde den samlede kommission anbefale, at de
vigtigere jernbanelinjer blev udførte som statsbaner. Men ’et fler
tal inden samme kunde dog derfor tenke sig, at der kunde blive
spørsmaal om ogsaa at give privat koncession paa enkelte af de
større linjer. En lov i saa henseende maatte dog gives, for loven
af 12/ s 1848 var ikke fyldestgjørende m. h. t. garantier for den
almene interesse.
Om sporspørsmaalet indeholder kommissionens indstilling,
at der var reist tvil om hensigtsmessigheden af anvendelsen af
«smalt» spor (3’ 6", eng. maal), modsat «bredt» spor (_’ 8" eng
maal), almindelig anvendt som dette bl. a. var paa hovedbanerne
ide europæiske lande. Der var endog reist spørsmaal om at om
bygge nogle af vore allerede færdige smalsporede baner. — De
officielle overveielser, hos os om spørsmaalet var imidlertid kommet
til det hovedresultat, at paa enkelte undtagelser nær var de smal
sporede baner med 40 pd.s skinnevegt, selv samlignet med bredsporede
med 45 pd.s skinnevegt, billigere at bygge og ialfald indtil mengden
af deres godsmasse, som bliver at transportere, har naaet en vis
høide, ogsaa billigere at drive end de for samligningen benyttede
bredsporede baner, selv bortset fra renten af den store anlegskapital,
der medgaar til disse. Derimod var meningerne om størrelsen af
differensen saavel i anlegs- som i driftsudgift meget afvigende. Om
de smalsporede baners evne til at kunne bestride transporten af endog
en større godsmasse var der ingen meningsforskjel. For militær
transport var dog det brede spor at foretrekke. — M. h. t. anlegs
kapitalen for de fremtidige baner var denne anslaaet til for smalt
spor 40 037 000 spd. og for bredt spor 46 445 000 spd. [— eller med
den hos os anvendte skinnevegt af 60 eng. pd. pr. yard 53 340 000
spd., eller uoverkommelig dyrt for os —], eller 6 400 000 spd.s diffe
rense. Hertil kom ogsaa udgifter ved ombygning af vore allerede
byggede smalsporede baner, saaledes at den samlede udgift ved bredt
spor for vor fremtidige jernbanebygning vilde andrage til 49445000
spd., mens smalt spor vilde koste 40 037 000 spd., d. v. s. omkr
9 Va mill.s merndgift, — hvilket kommissionen efter den foreliggende
erfaring om vore smalsporede baners tilstrekkelighed ikke kunde til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
