- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
420

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

420
raade.» — Et mindretal (4), mente dog, at hvis man alligevel
skulde bestemme sig for en begrenset anvendelse af bredt spor,
maatte der tåges bestemmelse for dettes anvendelse ogsaa for Nord
banen. — Flertallet hevdet herimod, at «der maatte legges en
vesentlig vegt paa den faktiske stilling, at en rekke af tildels lengre
linjer allerede var bygget smalsporet, og at det smale spor herigjen
nem havde faaet en saa vidtstrakt anvendelse bos os, at der ikke
uden de mest afgjørende grunde antages, at dette burde forlades».
81. a. vilde i modsat fald ogsaa Nordbanen medføre en rekke spor
brud med andre baner. Driftsudgifterne ved Banen syntes ogsaa
at tale til fordel for det smale spor. Renteudgifterne talte ogsaa i
samme retning, ligesom det smale spor var tilstrekkelig effektivt for
trafiken. Flertallet var ikke i tvivl om «dettes evne til paa en
hensigtsmessig og økonomisk maade at kunne bestride al den færdsel,
hvorom der under- vore forhold paa saadanne baner gjennem en
lang fremtid antagelig vil blive spørsmaal paa nogen bane, som
herefter hos os maatte blive bygget. Disse baners evne til at nøie
sig med en særdeles ringe færdsel gjør dem særlig skikket for vort
lands forhold. Det kommer ikke an paa hos os at bygge
baner for en betydelig trafik». Af alle grunde, udtalte
flertallet, kunde dette ikke anbefale anvendelse af bredt spor og
dertil med en eventuel samlet merudgift for denne og andre baners
eller banedeles ombygning af henved 3 mill. kr.
Et medlem, Heftye, udtalte, at han kun kunde tillegge en
del af de for det smale spor anførte grunde afgjørende vegt. Uagtet
han medgav, at det smale spor havde været yderst nyttigt for Norge,
og at man skyldte dette, at vi overhodet havde saamange baner,
som landet nu har, men betegnet dog det smale spor et «lavmaal»
af, hvad der kreves af et jernbaneanleg, samlignet med Europas
andre lande. Stortingsbeslutningen om Drammen-, Jæder- og Trond
hjemsbanens sporvidde stod imidlertid for ham som i princip
afgjørende for, at det smale spor skulde staa som Norges normale
spo.. Forøvrig ansaa han det ikke som liggende indenfor kommis
sionens omraade at dømme i sporstriden. (Se 11, s. 59.) Ogsaa
det militære medlem, Grimsgaard, maatte, trods andre hensyn,
af de foreliggende faktiske forhold, i det hele udtale sig for det
smale spor. — Pihl mente mod Grimsgaard, at det smale spor
dog kanske alligevel ogsaa i militær henseende egentlig ikke stod
saa meget under det brede.
Om en Nordbanelinjes fortsettelse nordover gjennem Gudbrands
dalen til Romsdalen udtalte kommissionens flertal (8 medlem
mer), at den ansaa denne som utvivlsomt berettiget, omend dens
videre fortsettelse fra Lillehammer sydover til Kristiania ikke burde
finde sted paa vestsiden af Mjøsen, men paa østsiden, bl. a. af
hensyn til forbindelsen med Sverige. Nordover gjennem Romsdalen
burde imidlertid linjen ikke afsluttes ved Veblungsnes, men ved en
af de Romsdalske byer, og navnlig af hensyn til gjennemgangstrafik
af fiskevarer fra disse byer og trods de vanskeligere terrængforhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free