- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
422

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

422
juni 1881. — Det neste hovedarbeide fra det offentliges side
for jernbanevesenets udvikling var nedsettelsen af Indredeparte
mentets kommunikationskomite af 1881. — Sammes foranledning
var, at, «da flere af de i 1873—75 besluttede jernbaneanleg var
aabnet for almindelig drift eller nærmet sig sin fuldendelse,
maatte der nu treffes afgjørelse om vor jernbanebygning skulde
ophøre eller fortsettes». Hvorfor Indredepartementet til at udtale
sig herom nedsatte en komite: anlegsbestyrelsen, trafikdirektøren
og veidirektøren (Pihl, Engelstad, Oxaal, Krag, Fenger-Krog,
Heiberg, Hansson, Grønvold, Olsen, Strøm, Sommerfeldt), samt
deltog ogsaa i forhandlingerne : statsministeren, cheferne for
finans- og indredepartementet, kanaldirektøren, chefen for post
væsen, og militærvæsen m. fl. Sammes indstilling, som forelaa
5/s 1882, indeholdt, at hensynet saavel til den forhaandenværende
opøvede arbeidsstok som det foreliggende betydelige tekniske
arbeidsmateriel maatte opfordre til en fortsettelse af arbeidet,
d. v. s. hvis statens financielle stilling ikke maatte stille sig
hindrende iveien herfor.
81. a. udtaler komiteen sig om den indirekte nytte, som nye
jernbaner i Norge vil medføre, at denne «mindst balancerer samt
lige udgifter til drift og vedligehold, saaledes at den samlede brutto
indtegt fra et statsøkonomisk standpunkt kunde betragtes som rente
af den i anlegget nedlagte kapital, og kunde vedkommende baners
relative berettigelse saaledes indtrede, nåar bruttoindtegten i procent
af anlegskapitalen nåar til et til den almindelige rentefod svarende
beløb».
I henhold til komiteens udtalelse blev der 13/s
1885 vistnok frem
sat kgl. prp. om anleg af en bredsporet bane Kongsvinger—Elverum,
under forudsetning af privat og kommunalt bidrag, men uden
derfor at vinde stortingets bifald. Om Nordbanen, som hverken af
departementet eller jernbanekomiteen blev indstillet til bygning, ud
talte komiteen, at «den stillet sig sammenlignelsesvis gunstig(st),
hvad det direkte overskud angaar og dette navnlig for stykket
Kristiania—Røkenviken, — men den vilde tåge en del af sin
trafik fra Hovedbanen og Kristiania—Randsfjordbanen. Lin
jerne Minne—Gjøvik og Randsfjord Station—Røkenviken vilde
i modsetning hertil tilføre trafik til de nevnte baner».
Om ehaussébaner — med særlig henblik paa stykket
Minne— Gjøvik — udtalte kommunikationskomiteen, at samtiden
i udlandet under spørsmaalet om anvendelse af en «muligst
let og billig bygningsmaade for baner med liden trafik», var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free