Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
«Det sees, at jernbanen ligger ophøiet over veibanen, fjernet
fra indre skraaning — altsaa der, hvor sneen har mindst tilbøie
lighed til at samle sig, og vil der, selv om sneen kastes 2 meter
paa veibanen, altsaa 3,25 meter fra banens midtlinje, dog blive
3 meter igjen, der i regelen er vinterveiens bredde.»
Ulempen for heste, fortsetter redegjørelsen, vil ikke være syn
derlig, da farten kun bliver 12— 15 km. i timen, hvortil kommer,
at togene er smaa og med lethed lader sig standse, samt at loko
motiverne kunne kondencere dampen og udvikle lidet røg, gaa med
ringe larm og har de bevegelige maskindele indekledt. Heller ikke
signaliseres der med damppibe, men med klokke. — Til lettelse for
udgifter bør de mindre stationer opføres paa spekulation af private,
som ogsaa overtager ekspedition, beværtning af reisende, postaab
neri, skydsstation, — ligesom man vistnok ogsaa som oftest kan
gjøre regning paa, at banevogterne vil kunne faa leiet passende bolig
hos de bosiddende. Driften bør i det hele ordnes som ved damp
skibstraflken paa vore indsjøer og fjorde. Gods kan uden stations
bygninger ekspederes med en tarvelig betjening. Besparelserne ved
driften paa stationsbygninger, betjening, administration kan settes
til 200 kr. pr. km., eller fra 1700 til 1500 kr.
I militær henseende, udtaler oberstl. Haffner om de tertiære
baner: «De tertiære baner kan ikke indsees at være af nogensom
helst betydning. De synes tvertimod, hvis de tenkes anlagte paa
chausseer, at trede hindrende iveien for disses rette udnytten, —
ialfald for marscherende tropper og trenkolonner» —].
Anm. Naar de tertiære baner er traadt saa i baggrunden
hos os, maa dette betegnes som en lykke for vor jernbaneudvik
ling. Og saameget mer dette som disse baner vistnok var tenkt
at blive ikke alene som en videre udvikling af det smale spor,
men tillige til dettes fastslaaen i Norge. — Folkedommen over
dem lyder i forbindelse med den foreslaaede tertiære Minne—
Gjøvikbane i pressen slig: «Chausseen fra Minne til Gjøvik, helst
langs Skreia, er altfor smal for chaussébaner. Trafiken vil genere
Banen og Banen generes af sneen. Forøvrig er chaussébane som
«stene for brod». De vil skade samfundet og vil skabe sine op
havsmend en forbandelse, eller ialfald give en gråa ære, istedetfor
den forventede velsignelse og taknemmelighed».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
