Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Det optages, at kommunikationskomiteen 24/- 88 og 5/i 89 holdt
to engere ekstramøder med tilkaldelse ogsaa af de stortings
valgte medlemmer af jernbanestyrelsen samt landbrugsdirektøren.
— I disse dreiet forhandlingerne sig hovedsagelig om, hvorvidt
ogsaa Nordbanen skulde optages i en af komiteens tekniske
arbeidsudvalg senest fremsat «engere plan», modsat flertallet i
udvalget, som holdt paa optagelse af en østsidebane, Hamar—
Lillehammer—Fron. Paa vestsiden af Mjøsen, blev der i det hele
fastholdt, vilde for Gudbrandsdalen forbindelsen med hovedstaden
være heldigere, hvortil kom, at man her ikke vilde have ulem
perne ved sporbrud paa Hamar.
I diskussionen fremholdt statsminister Sverdrup mod general
direktør Segelcke, at denne «skjød spørsmaalet om en Nordbane
vel langt ud», nåar ’ han vilde stille anlegget i forbindelse med en
Bergensbane. Det var derfor ikke hans mening at bestride
Bergensbanens berettigelse. Men generaldirektørens antydede linje
alternativ for denne var nok til muligens helt at forhindre Nord
banen. — Grosserer Lunde kunde vanskelig forståa, hvorfor
Nordbanens anslaaede overslag skulde være saa meget dyrere end
andre baners. Mens saaledes denne som smalsporet skulde koste
75 316 kr. pr. km., var en bredsporet bane, Kongsvinger— Nor, be
regnet til 49 640 kr. og en bane Hamar—Lillehammer til 34 870 kr.?
Overslagene maatte ikke have tåget hensyn til omstikningen i
1888. Banen maatte efter de seneste undersøgelser kunne bygges
for 8 700 000 kr., istedetfor som beregnet 13 mill. kr. Indtegtsbereg
ningerne maatte dertil forhøies, saavel af hensyn til distrikternes
allerede stigende industri som af hensyn til den eventuelle stigende
udvikling af jordbruget, nåar en jernbane kom. Sagen var util
fredsstillende forberedt. — Statsraad Olsen hevdet, at linjen til
Gudbrandsdalen fra Kristiania var kortere over Gjøvik end over
Hamar. — Sverdrup maatte bestemt kreve nye og reducerte
beregninger for Nordbanen. Der burde i det hele ikke udsettes med
Banen. «Folket forlangte af sin styrelse, at der skulde tåges et
kraftig skridt til at ophjelpe landets næringsveie, og de fleste var
vistnok enige om, at intet var i saa henseende af mer betydning
end vel anlagte og vel udstyrede jernbaner ; og her handledes der
uomstridelig om nogle af de største distrikter i vort land. Der
knyttet sig saa store interesser til Banen som til ingen anden bane
paa en ikke lengere strekning.» — Statsraad Jacobsen, som havde
samkaldt mødet, holdt paa Østsiden. Nye beregninger var under
udarbeidelse, kanske de foreliggende ikke var absolut nøiagtige. —
Pihl: Ankerue mod beregningerne, de var skjønsmessig, var vel
rettet mod ham. Der kunde blive modifikation.r i dem, men det
var et høist usmagelig arbeide at tåge disse frem. Absolut rigtige
var de fremlagte ikke, men vistnok relativ rigtige. — Sverdrup:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
