Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
i
«Ved at velge Østsiden vilde man faa spor brud, — men han
vidste ikke, hvorledes det var, men i gamle dage hørte man meget
stærk tale om, at sporbrud var en übehagelig ting, lidet ønskelig
for en jernbanelinje med en levende trafik, baade af hensyn til
Banens sammenheng og af andre grunde, som han ikke skulde ind
lade sig paa.» — Grosserer Lunde vilde pege paa, at en bane
Gjøvik— Veblungsnes, 309,4 km., var kalkulert til 15,3 mill. kr.,
mens en bane. Kristiania—Lillehammer, 177 km., eller bare vel den
halve lengde, vilde koste 13,333 mill. kr., altsaa kun 2 mill. diffe
rens. Disse nuværende beregninger kunde der ikke bygges paa.
1 mødet ste jan r. 89 forsvarte Pihl de udførte beregninger,
de var «efter de foretagne undersøgelser relativt korrekte». —
Sverdrup hevdet, at jernbanebygningen maatte fortsettes, hvorfor
man maatte have en plan, som svarede til vore resurcer, en over
anstrengende jernbanefeber kunde indtreffe, før man tenkte det. —
Og hvad iøvrig Nordbanen angik, «var han saa sikker, at han vilde
opfordre til at paavise noget distrikt, hvor der var et saadant kom
pleks af vigtige interesser, som fra statens side burde støttes saa
langt som paa nogen maade gjørlig. Betragtet politikløst, i lys af
den høieste interesse, maatte han pege paa en Nordbane. Men han
maatte bede sig forelagt endelige beregninger». — Grosserer Lunde
udtalte, at beregningerne vistnok ikke var ment urigtige, men- basert
paa urigtige principer. Men var forudsetningen, at man lagde en
plan for beregningerne for Vestsiden og en for Østsiden, var dette
urigtig. løvrig vilde han pege paa, at «den opvoksende og kraftigste
befolkning i Kristians amt havde maattet forlade landet af mangel
paa erhverv». — Landbrugsdirektør Smitt holdt helst paa Vest
siden. Han troede, at man der vanskelig kunde sette den for høit.
— Veidirektør Krag maatte tillade sig at oplyse, at han havde
været udsat for voldsomme angreb i det private og det offentlige
liv og i den lokale presse, fordi han havde udtalt sig mod Nord
banen. Men han kunde dog ikke andet, grundet paa de oplysninger
han havde søgt og faaet. 81. a. var det sagt, at «Hamar—Lille
hammerbanen kun vilde tilføre Hovedbanen forøget trafik, men staten
eiede dog 58 pet. i den». — Lunde: Veidirektøren havde udtalt
tvivl, «hvorvidt det var heldig at tilføre Kristiania saa mange for
dele ligeoverfor det øvrige land. Han havde i denne forbindelse
forstaaet direktøren, som var han i tvivl om jernbaners berettigelse.
Men da kunde vi slutte med diskussionen, thi var der noget, som
havde gavnet det hele land, var det jernbanerne. Statens økonomiske
tilstand i dette øieblik havde neppe nogensinde været bedre. Banerne
havde skabt den store industri, øget eksporten, som for Kristianias
vedkommende havde tåget et saa stort opsving, og derved fremkaldt
vort lands nuværende gunstige handelsbalance». I Norges Bank var
der indvekslet paa ekstrafondet over 27 mill. i gnid, uagtet der var
anvendt store summer til indkjøb af fartøier fra udlandet, paa samme
tid som man aldrig havde skyldt saa lidet i udlandet som i dette
øieblik. Statsgjelden kom mere og mere over paa norske hender.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
