Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
rekke lokalbaner ved kommunal og privat samslutning med til
skud af staten.
Tillige om samtidens brendende spørsmaal, sp ar bredden
indskydes: I 1890, BA, anmodet stortinget regjeringen om at
fremsette forslag og redegjørelse om anvendelse af smalt eller
normalt spor for de kommende jernbaner. — I sin udredning
af spørsmaalet udtalte paa foranledning af departementet j er n
banestyrelsen: «Naar der ved Hamar—Lillehammer—Otta
banen var foreslaaet normalt spor, maatte det ansees som givet,
at ethvert statsbaneanleg østf or Kristiania i en linje syd—nord
bliver normalsporet, mens anleg vest for denne linje anlegges
med smalt spor. Men maatte forøvrig spørsmaalet komme frem
til endelig afgjørelse ved hvert enkelt anleg.» — Hertil sluttet
i 1891 departementet sig ved fremsettelsen af sin kgl. prop.
om en Nordbane og en Bergensbane. Omend, udtaler departe
mentet i sin indstilling om disse baner, at «under den ganske
betydelige udvikling, som jernbanetrafiken allerede har modtaget
og formentlig i fremtiden end yderligere vil modtage, og specielt
paa grund af den stærkere og mere udviklede forbindelse med
det udenlandske jernbanenet, vokser betenkeligheden ved at an
vende et fra det europæiske normalspor afvigende spor mer og
mer». «Ogsaa for landets forsvar,» føies der til, «vil det brede
spors overordentlig større transportevne i særlig gradøges». I 1892,
da Nordbanen var besluttet, indstillet fremdeles jernbanestyreisen
paa smalt spor, hvorimod der i den kgl. prop. om Banen blev fore
slaaet bredt spor, hvilket ogsaa blev besluttet af tinget i 1898.
Og betegnet dette hermed et afgjørende brud med den tidligere
forudsetning, at begge spor efter omstendighederne skulde an
vendes, d. v. s. maalet skulde fra nu af være at «samtlige lan
dets hovedlinjer skulde gives samme sporvidde, det normale
spor». — Hvad forskjellen i anlegsomkostninger mellem de to
sporvidder angaar, saa fremstillet dette sig saaledes, at «den i
smalsporede baner nedlagte kapital forholder sig til de hos os
byggede bredsporede baners kapital omtr. som 2 : 3, hvorved alt
saa omkostningerne ved de bredsporede baner skulde beløbe sig
til 50 pet. Det maa imidlertid bemerkes, at de bredsporede baner
her i landet tidligere gjennemgaaende blev bygget som tungere
baner end de smalsporede, med større skinnevegt, bedre trace
m. v. Sporvidden var saaledes kun en enkelt af de faktorer, der
bestemte forskjellen, og skulde forskjellen i omkostninger, nåar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
