Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
man kun henser til sporets vidde og giver banerne ensartet ud
styr forøvrigt, blive forholdsvis liden, eller omtr. 5 å 7 pet.»
Om sporvidden skriver pressen i 1891: «Af de 1539 km.
jernbaner, som er færdig bygget, er 571 km. bredsporet og har
kostet 67 mill. kr., eller mer end 117 000 kr. pr. km. De øvrige,
968 km. er smalsporet, med et kostende af 64 mill. kr., eller vel
66 000 kr. pr. km. — Imidlertid ser det besynderlig ud, at disse
glimrende resultater er opnaaet ved et saa overordentlig simpelt
middel som at indskrenke sporvidden med 14 tommer, — men i
virkeligheden er det nu tilfulde erkjendt, at denne store besparelse
er en tilsnigelse, blaar til at stikke i einene paa det store usag
kyndige publikum og paa den bevilgende myndighed. Det sande
forhold er, at der under forresten lige forhold er spart 6 pet ved
at indskrenke sporvidden, mens den øvrige forskjel skriver sig fra
ganske andre forhold, d. v. s. fra den lettere bygningsmaade, som
intet har med sporvidden at gjøre. Denne besparelse vilde kunne
bifaldes, hvis den var vundet uden nevneværdig offer. Dette er dog
saa langt fra tilfeldet, at den planløshed, som ogsaa paa dette punkt
har været raadende, har bragt hele vort jernbanevesen ind i et uføre,
som har krevet store oftere, og som vil kreve endnu større.
Hertillands har man ikke spurt efter jernbanetrafikens art og
omfang, men efter hvilken retning den gaar. Først efter en retning
øst og vest, dernest syd —nord. Naar banen saaledes gaar efter
første linje, skal den koste 75 pet. mere. Hvorfor? Fordi det var
blevet en trossetning, en fix idé, fordi . det maatte være saa meget
billigere at bygge smalsporet. Naar der i sin tid blev foreslaaet at
hygge bredsporede, men lette baner, hvilket var vanskelig at finde
brugbare grunde imod, saa mødte jernbanedirektøren disse med be
nevnelsen «syge baner», «übekvemme indretninger». Stikord, som
gjorde sin nytte, idet folk paastod at ville have friske baner, —
og saa var det smale spor reddet for den gang. — Det maa be
klages, at opfinderen af det smale spor ikke i tide har kunnet resig
nere [— bl. a. ogsaa af hensyn til s por brud —], men har benyttet
sin store autoritet til at opretholde en fiktion. Var det dengang
gjort forandring, havde skaden ikke været stor, det kunde dengang
været overkommelig at rette paa den. — En østerrigsk jernbane
mand skriver, at «Østerrige ikke er rigt nok til at eksperimentere
med 2 forskjellige spor», men Norge har desværre været rigt nok
hertil.»
Privat, kommunalt offentlig samarbeide 1890 — 1894.
Som ovenfor udtalt (s. 415), var fra 1889 regjeringens øre
blevet aabnet for Nordbanen. 1 Herefter blev opgaven for arbeidet
1 I Østsidens øine var imidlertid udsigterne for Banen minimal, saaledes
som dette karakteristisk kom frem endog paa et julekort, sendt «Sam-
hold»8 redaktør. Det heder her til ham : «Og gutten han blaaste, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
