Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434
«Den korteste strekning for en Bergensbane fra Tromal til
Kristiania fører over Ask eller Hønefoss (o : Ringerike), mens
den korteste vei for Nordbanen gaar over Nordmarken og Roa.
Kombination af disse linjer kan ikke tilveiebringes, uden at enten
den ene eller anden af linjerne af viger fra den korteste vei. — Idet
selvfølgelig den af disse linjer, hvis trafik og betydning for sam
færdselen antages at være mindst, bør gjøre den største afvigelse fra
den korteste strekning eller den gunstigste trace, er det klart, at
spørsmaal om linjevalg maa besvares forskjellig under de forskjel
lige forudsetninger. Gaar man saaledes ud fra, at en Nordbane skal
føres som en stambane paa Mjøsens vestside og videre gjennem
Gudbrandsdalen, skulde eksempelvis kombinationspunktetfor
denne Bane og Bergensbanen blive at henlegge til Roa, hvorved
Nordbanen bibeholder den trace, som for banen er den gunstigste,
mens Bergensbanen — der i dette tilfelde forudsettes at blive ført
om Hen og Randsfjord — maatte gjøre den tilsvarende afvigelse
fra den kortere retning om Ask eller Hønefoss [— muligens turde
imidlertid under den omhandlede forudsetning overveiende grund
tale for ganske at opgive tanken om en kombination
banerne mellem —]. Gaar man derimod ud fra, at Nordbanen bør
opfattes som en lokal bane, vil efter al sandsynlighed nærmere
beregning udvise, at en eventuel forbindelse rettest bør legges lenger
vestover, idet en eller anden af de paatenkte kombinationer paa
den Kristiania nærmest liggende del maatte kunne til
fredsstille de fordringer, som det under denne forudsetning gjelder
at fyldestgjøre. At spørsmaalet om en baneforbindelse mellem Ringe
rike og Kristiania igjen staar i forbindelse med disse spørsmaal og
ikke hensigtsmessig kan afgjøres, forinden der er truffet bestemmelse
om dem, er formentlig indlysende.
I forbindelse med uvisheden om en Nordbanes beliggenhed,
bemærker departementet, at, vistnok fortjener den oprindelige
plan for en baneforbindelse Kristiania—Hadeland, nemlig gjennem
Hadeland — med eller uden forbindelse med Hovedbanen — at
gjenoptages til fornyet overveielse. — Den indkomne ansøgning om
bane gjennem Ni te dalen til Røkenviken, lader sig heller ikke
nu afgjøre, men bør dog formentlig ikke afvises som en vei til
linjespørsmaalets endelige afgjørelse (i forbindelse med Hovedbanen
ved Grorud).
Uvisheden om linjevalgene maa imidlertid, formener departe
mentet, lede til, at det for tiden ikke vilde være tilraadelig at
fatte bindende beslutninger, hverken om Bergensbanens hovedretning
eller om, hvor man rettest bør søge forbindelsen mellem det be
staaende jernbanenet og Gudbrandsdalen (Mjøsens Østside eller Vest
side), samt at dette spørsmaal paa grund af sin samheng med valg
af alternativer for Bergensbanens hovedretning ikke bør finde sin
afgjørelse, forinden den omhandlede undersøgelse angaaende en
mulig kombination mellem Bergensbanen og Nordbanen er tilende
bragt. Valget mellem Østsiden og Vestsiden stiller sig iøvrigt ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
