Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
437
og kan ikke gjøres afhengig af linjevalget for Bergeusbanen. Dette
er et nyt alternativ for Nordbanen. «Komiteen for «Nordbanens
ødeleggelse», d. v. s. «Komiteen for Bergensbanens østfjeldske alter
nativer», skal udtale sig om de forskjellige linjer for en Bergens
bane, o: Nordbanen og Bergensbanen. Bergensbanen skal endelig
gaa over Ringerike og videre over Hallingdal—Hardangervidden—
Voss til Vossebanen. Og skulde Nordbanen hermed dertil blive
smalsporet. Skal Ringerikslinjen gaa ved overrumpling? — Hvor
blir der a f den kongelige proposition om Nordbanen? Det er Ber
genserne, som strever imod. — Paa den anden side af tjeldet heder
det: «Vil regjeringen iaar vove at foreslaa Nordbanen uden samtidig
at foreslaa Bergensbanen».
Fra hovedstadens forretningsstands side blev arbeidet
for Nordbanen indledet ved et offentlig møde paa Børsen i midten
af februar:
Indledereu var kapt. Lund, som ansaa som sikkert, at Nord
banen vilde komme istand, om staten meddelte den andragne kon
cession, og det ansøgte bidrag, 3 1/- mill. kr., idet interessen inden
vedkommende distrikter selv havde tidvist et resultat paa omtr.
2 Va mill. kr. i tegnede aktier. Den aarlige driftsindtegt kunde
settes til 628 430 kr., udgifterne til 349 400 kr. = 279 030 kr.
-7- 4 pet. renter 4- amortisation af prioritert laan 187 520. Altsaa
dividende af aktiekapitalen 91510 kr. — Linjen Grorud—Nitedal—
Hakedal maatte anbefales. — Sagfører I. Bruun, som fremførte
indvendinger mod Banen, omend vistnok representerende et forsvin
dende mindretal i hovedstaden, blev imødegaaet. — Statsraad
Astrup betonet, at Vestoplandene vistnok havde større muligheder
for en rask fremgang af landbruget end nogen anden større lands
del. — Grosserer Lunde betonet, at andre dele af landet faktisk
havde faaet statstilskud, fordi statens baner sammesteds havde givet
et mindre udbytte, end hvad staten betalte i renter af anleggenes
laante kapitaler. Naar staten, tilføiet han, kunde slippe at anlegge
Nordbanen mod bare at yde et paa forhaand beregnelig bidrag,
maatte den have saameget lettere for uden betenkelighed at give
sig ikast med denne bane end med en Bergensbane. For Kristiania
havde Banen en saa overmaade stor betydning, at det gjaldt at
drive den frem hurtigst mulig, og da dette skedde gjennem det pri
vate initiativ, burde byen selv og byens borgere i fornødent fald selv
skaffe midlerne tilveie i den ene eller anden form. Det var iøvrig
simpel retfærdighed ligeoverfor Vestoplandene, at stortinget ved stats
bidraget satte dette levedygtige distrikt i direkte forbindelse ikke
alene med Kristiania, men derigjennem med udlandet.
Fremdeles henvendte Kristiania forretningsstand
sig — i tilslutning til konsortiets koncessionsandragende af 17.5
1890 — til departementet i en forestilling af 10/_ 91 med med
delelse om, at der af kommuner var tegnet følgende bidrag til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
