Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
økonomiske, nationale og sociale udvikling, at det vilde være
uheldig, om jernbanebygningen skulde ophøre. Tvertimod maatte
den fortsettes i den udstrekning, som økonomisk evne og arbeids
drift maatte tilstede det. — Hvad der dog yderligere talte imod
behandling iaar, var at forarbeiderne til afgjørelse af linjeretning
for de eventuelle stambaner, Kristiania—Bergen og Kristiania—
Romsdalen, var for utilstrekkelige. Ligesom heller ikke en kom
bination af Bergensbanen med Nordbanen var tilstrekkelig udredet
til at noget afgjørende kunde bestemmes. — Komiteflertallet
kunde heller ikke udtale sig for andragendet om, at 372 mill. kr.
skulde stilles til regjeringens disposition for tilfelde af konces
sionsmeddelelse til en Kristiania— Gjøvikbane, saalenge de nær
mere betingelser ikke forelaa.
Et mindretal i komiteen (Andersen og Blekastad) gjen
optog derimod sit dissenterende votum fra forr. aar (se
ovenfor), hvori der prmcipaliter foresloges, at der for statskas
sens regning skulde anlegges normalsporet bane Kristiania—Roa
—Hunnselven- -Gjøvik, med sidelinje Roa—Randsfjord, Thingel
stad—Røkenviken, — eller subsidiært, at 37_ mill. kr. skulde
stilles til regjeringens disposition i tilfelde af koncessionsmed
delelse for Banen. — Begrundelsen var:
Den udpregede trang og interesse, Kristians amt havde for for
bedrede kommunikationer, var utvetydig lagt for dagen gjennem
amtsformandskabets enstemmig besluttede distriktsbidrag i 1889.
Banens berettigelse var dertil medgivet ligesaameget af komitefler
tallet som af regjeringens i 1889 fremsatte proposition. Og hvad
dertil Kristianiakonsortiets koncessionsandragende af ’Ve angik, saa
vidnet dette stærkere for Banens nyttevirkning end noget andet
gjennem de ofre, man deri var rede til at gjøre for dens fremme.
— Endvidere var Banens berettigelse paavist ogsaa gjennem dens
rentabilitet, idet linjen Kristiania— Gjøvik vilde forrente anlegs
kapitalen med 2,2 og Kristiania—Lillehammer med 2 pet., mens de
øvrige baner kun gav fra 1,2— 0,4 pet. Saameget mer var dette
at bemærke, som der i Nordbanens rentabilitets factor ikke var med
taget indtegten af gjennemgangsdistriktets industri. Alene fabrikerne
langs Hunnselven vilde medføre en daglig transport af 7 jernbane
vogne = 14 700 ton, eller ligesaameget som den samlede paareg
nede godstrafik for Randsfjord station ved Randsfjordbanens anleg.
Hvortil tillige kom eventuel trafik fra de i nærheden af Roa fundne
rige zinkfelter, hvis optagelse til drift var betinget af en Nordbane.
Naar det er anført mod Nordbanen, at den vilde trekke andre drifts
baners trafik til sig, gik det ikke an hermed at ville svekke dens
store berettigelse. Bemærkes burde det derimod i forbindelse her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
