Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
fra den mest direkte og naturlige retning for derved at opium, at de to baner
paa en lengre eller kortere strekning følges ad, vilde være et feilgreb. I saa
tilfelde maatte det da blive Nordbanens — som den mindst vigtiges — inter
esser, som skulde tilsidesettes. Men ogsaa denne — nåar den dertil visselig
vilde blive forlenget til Lillehammer og derfra tilknyttet Gudbrandsdalen —
vilde blive en gjennemgangsbane, hvilket der maatte tåges ethvert hensyn til.
81. a. maatte dette ogsaa ske af hensyn til sporviddespørsmaalet, men dog
uden derfor for nærværende at gaa ud fra at begge baner, under henvisning
til at Vossebanen nu engang var smalsporet, skulde have samme sporbredde.
Departementets endelige indstilling af 18/_ 93 indeholdt:
Under henvisning bl. a. til stortingsforhandlingerne paa de to
seneste storting, at de hovedinteresser, som knyttet sig til hver
enkelt af banerne, Bergensbanen og Nordbanen, selvfølgelig bedst
blev tilfredsstillet ved d^ linjer, som paa den mest direkte maade
forbandt Bergen med Kristiania og Vestoplandene med Kristiania,
var departementet ogsaa af denne samme opfatning. Naar imid
lertid flertallet af stortingskomiteen forrige aar paany havde bragt
paa bane en kombination mellem begge baner paa strekningen
nærmest Kristiania, havde departementet gjort dette til gjenstand
for fornyet overveielse. — Saaledes: Naar Bergensbanens
maal var, foruden at sambinde de store trafikcentrer Bergen og Kri
stiania tillige at forbinde Vestlandet med Østlandet, maatte dette
helst ske uden at gjøre omveien om Kristiania. Heller ikke burde
af militære hensyn forbindelsen mellem de to baner legges over et
mest udsat punkt, som Kristiania var. — Uden at dertil eventuel
besparelse ved at kombinere linjerne nærmest Kristiania endnu var
tilstrekkelig belyst, kunde heller ikke departementet af besparelses
hensyn udtale sig for kombinationen. Skulde der imidlertid velges
en kombination, maatte den velges mellem Kristiania—Roa. Den
korteste linje til Nordbanen vilde da være valgt, ligesom spørs
maalet for Bergensbanens vedkommende herved stod aabent. Nord
banens linjeretning iaar var der saaledes intet til hinder for at
kunne bestemme.
Ligeoverfor spørsmaalet, Nordbanens direkte linje, d. v. s. for
saavidt angaar linje over Maridalen, var der imidlertid 5/. 1892 fra
Kristiania Magistrat og Formandskab udtalt, at det
ikke var usandsynlig, at bidrag for Nordbanen fra Kristiania kom
mune kunde blive gjort afhengig af nedslagsfeltet (kfr. Maridals
vandet) for byens vandforsyning og sammes eventuelle forurensning,
om Banen blev ført her, i modsætning til linjen over Nitedalen
(kfr. Hovedbanens interesser i forbindelse hermed). Noget bestemt
forelaa der dog endnu ikke fra Kristiania, hvorfor departementet
ikke vilde udtale sig om, hvilke forføininger der maatte treffes, om
byen undslog sig for at erlegge sin andel af distriktsbidraget.
I tilslutning til arbeidsdepartementets indstilling faldt der
under 18.5 92 kgl. proposition, saaledes:
«Stortinget samtykker i, at der for statskassens regning bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
