- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
450

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

450
bakke.» — Det tilføies: «Hvad det nu dreier sig om, er at fastslaa
engang for alle, at Bergensbanen og Nordbanen er de to linjer, som
først skal bygges samt dernest bestemme banernes hovedretning.
At undlade at føre Nordbanen gjennem Nordmarken blot for at
spare Kristiania kommune de udgifter, som dette muligens kan
komme til at forvolde hovedstaden for vandforsyningens skyld, vilde
være meningsløst.»
1 Oplandspressen skrives: «Den mest berettigede bane, som før
alle var imod, fries der nu til fra alle kanter, med venstre haand
til Ringerikes —Bergensbanen, med høire haand fra Hovedbanen.
Akershus og Hedemarken fik sine baner, men Kristians amt skal
ingen faa. Ringerike har lempelig fremkomst for tømmer paa elve
og fjorde og har dertil faaet et kostbart veianleg, en jernbane, og
nu vil det have en Bergensbane.»
Fremkommet til stortinget og fra den forstærkede
jernbanekomite (af 1893) fremlagt til behandling i tinget
18/t, indeholdt komiteens indstilling af 10/v 93: Flertallet
(Birch-Reichenwald, Dugstad, Hagen, Hægstad, G. Knudsen,
Lund, Løken, Olsen, Eefsdal, Schweigaard): «besluttes anleg af
en Bergensbane, Eingerike—Kristiania, bør Nordbanen føres over
Eingerike som felleslinje nærmest Kristiania, — mindre
tallet (Aars, Bang, Blekastad, Heiberg, Utheim): Nordbanen
bør føres efter den kortest mulige linje helt frem til Kri
stiania.»
Under forhandlingerne i tinget foreslog Hægstad udsettelse
til februar neste aar (1894). Indstillingen fra den forstærkede jern
banekomite var levnet for liden tid til fyldestgjørende at kunne
sette sig ind i sagen. — Blekastad protesterte mod udsettelse.
laar var det den sidste frist for distriktsbidragene. Ligeledes prote
sterte Mustad og John Lund. — Utheim foreslog, at Nordbanen
skulde behandles allerede iaar. — Hægstads forslag om udsettelse
vedtoges med 81 mod 32 stmr. — Over Utheims forslag blev der
ikke votert.
I anledning af udsettelsen skriver «Farmand» i vred indig
nation :
«Vi har sjelden oplevet et bedrøveligere skuespil, end da vi
forleden overvar stortingets behandling af jernbanesagen, hvorunder
der efter en kort debat besluttedes, hvad der forøvrigt allerede var
afgjort, at udsette behandlingen af sagen til februar neste aar. Vi
maatte mindes det bevingede ord om manden, som sprat op som
en løve og faldt ned som en skindfeld. En snau times debat og
dermed udsettelse til februar blev altsaa resultatet af storthingets
egne store anstalter, idet det tidlig i sessionen nedsatte en for
stærket komite paa hele 15 mand, hvormed man altsaa, som hr. Eng
rigtig bemærkede, bare har opnaaet at forsinke storthingets arbeide

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free