Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
som haabet gjennem Valders —], men tog allerede straks fat med
at faa sin egen bane og holdt ufortrødent fra kommuners og pri
vates side ved med at faa den istand som privatbane.
Valdersbanens første tiltag var en henvendelse af 2% 1896 til
Kristians amtsthing, hvortil der paa et møde paa Frydenlund 20/n 96
blev besluttet af mødets kommunevalgte representanter at rette en
henvendelse til alle vedkommende herredsstyrelser om. bevilg
ninger til en baue Odnes — Fagernes, idet det forudsattes
at staten vilde overtage en sidelinje til Nordbanen fra Eina
til Odnes. — Under 28/_ 98 androg dernest vedkommende herreder
om koncession paa en normalsporet, 3die klasses bane fra
Eina til Fagernes, hvornest om bevilgning til samme, stor
2 mill. kr. Et energisk arbeide fra private og herreder fulgte,
saaledes 3 ekstraordinære amtsthing. Ihærdig og skjult modstand
mod at faa de uundværlige 300000 kr. fra Kristiania kommune
undlod ikke, omend forgjeves, at melde sig. Vundet var dog
sagen i «den sidste store hallingdans» i stortinget, med tingets
bevilgning af 2095000 kr., — med halvdelen som uopsigelig
rentefrit laan og halvparten mod aktier i Banen. Kristians amts
bevilgning lød paa 710000 kr.1
I 1902 var linjen fra udgangspunktet, Eina til Dokka bro,
46,7 km., aabnet for drift. Anlegget blev udført af privatentre
prenør, kontraktør Sørensen. Vor opgave her er imidlertid
ikke videre at fortsette udviklingen af Valdersanlegget.
[— Det føies imidlertid til, at angivelig er «ved Valdersbanen den
rette type med hensyn til sporbreddespørgsmaalet løst, d. v. s. nor
malt spor, men med let . underbygniug. Banen er nemlig normal
sporet, men lettere bygget end vore smalsporede baner, og udført
for bare halvparten af hvad den samtidig anlagte Gjøvikbane koster.
I drift har den svaret til forventningerne. Og da dens sporvidde
uhindret tillader samtrafik med andre baner, tilfredsstiller den ogsaa
de militære krav, som stilles til en lokalbane». —]
Hvad Gjøvik — Lillehammerbanen angaar [— Hamar
—Lillehammerbanen skjød den helt tilside —] saa henligger denne
fremdeles (1922) urørt. — I arbeidsløstiden, vinteren 1921—1922,
blev et foreløbig arbeide for den optaget gjennem nødsarbeide,
men selv dette uden noget resultat.
Heller ikke havde det ført til noget resultat, at Kristians
1 I forbindelse hermed «maa for stedse mindes med tak og ærbødighed
hædersmanden, amtmand Skjoldborgs altid trofaste og noble arbeide
for at faa sagen i orden», skrives der i Oplandspressen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
