Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
amts jernbanekomite 28.2 1908 androg «den forstærkede
jernbanekomite» om i sin indstilling for den foreliggende fore
slaaede byggeperiode at skaffe parcellen Gjøvik—Lillehammer
plads. — 1 andragendet blev det fremholdt, at Banen vilde blive
et nødvendig led i stambanerne og vilde give Dovrebanen og
Raumabanen den korteste forbindelse med Bergensbanen og
Vestlandsbanen, idet afstanden til Roa over denne linje vilde
blive omtr. 85 km. kortere end langs Mjøsens østside
og 2 7 km. kortere til Kristiania. Tillige vilde Banen
have militær betydning, bl. a. fordi statens patronfabrik og
ammunitionsoplag, Raufoss, vilde tangeres af den. Endelig vilde
den være af særdeles betydning for amtet selv som tilknytning
mellem Gudbrandsdalen med Vestoplandene og Valders. — Mens
komiteens flertal ikke fandt at kunne tåge Banen med, fandt
mindretallet, at de ved en Dovrebane for en vesentlig del
tilsigtede fordele først vilde kunne opnaaes ved anlegget af denne
parcel, hvorfor det vilde hevde, at bygningen af Banen burde
komme snarest mulig efter Dovrebanen.
Bergensbanen.
Som Eidsvoldsbanen, som sambindende det østenfjeldske Norge,
var Norges første «historiske» jernbaneanleg (I del, side 499), og
Trondhjemsbanen over Røros (11, side 48) som sambaand mellem
det nordenfjeldske og søndenfjeldske Norge, var det andet histo
riske baneanleg, blev Bergensbanen som landveisbaandet
over Langfjeldene mellem det vestenfjeldske og østenfjeldske
Norge landets tredje historiske jernveisarbeide.
At jernbane til Trondhjem var fremme i tankerne allerede
3 til 4 aar efter Eidsvoldsbanen, kjendes som sikkert. Forfatteren
paahørte saaledes personlig vinteren 1857 en samtale i Kristiania
(F. H. Frølich og prof. Sjur Sexe), hvori en bane til Trondhjem
blev omhandlet, omend derfor bare som en tenkt mulighed, —
den maatte da i ethvert fald føres ad tunnel tvers gjennem
Dovrefjeld, mentes der. Naar en Langfjeldsbane til en begyn
delse demret i sindene og omtaltes mand og mand imellem,
kjendes ikke. Men vistnok traadte denne senere frem i folks
bevidsthed end Trondhjemsbanen. Og naturlig nok dette, som
Bergen og Bergens stift i det hele laa som fjernere, end landet
nordfor Dovre. Dels var der jo en landveisforbindelse helt frem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
