Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
imod linjeundersøgelse for baneforbindelse mellem Vestlandet
og Østlandet maatte foretages «i al den udstrekning, hvortil
der med den forhaandenværende ingeniørhjelp maatte være
adgang». Og indstillet komiteen paa et beløb, stort 2700 spd.,
hertil.
Med bemærkning under behandlingen i stortinget, fra
A. Sørensen til fordel for Smaalensbanens detaljundersøgelse,
men uden dog herom at fremsette noget forslag paa grund
af manglen paa ingeniørkrefter, blev komiteens indstilling 16 mai
1872 enstemmig vedtaget.
I høi grad lovende for banen over «Langfjeldene» var denne
dens indgang. Alle var samstemmige om den og, som det synes,
til henved begeistring. Endog Smaalensbane med dennes betin
gelse for udenriksforbindelse blev tilsidesat til fremme for den.
Efter den første terrengbefåring (— foranlediget af et andra
gende fra Bergens kommune, med udgangspunkt fra Bergen
og videre fortsat herfra over Voss—Raundalen—Moldaadalen, over
Saata og videre gjennem Aal til Krøderen —) blev imid
lertid sindene mer nedstemt. — Til belysning heraf som ogsaa
af datidens mer nøkterne syn paa en eventuel Bergensbane op
tages fra vestsiden af fjeldet efter «Bergens Adressecontoirs Etter
retninger», men optaget ogsaa i øst, i Aftenposten 19/. 72, følgende:
«Efter Drammensbanens nære aabning ledes naturlig tanken
hen paa den projekterede vestenfjeldske bane, for hvis fuldendelse
der i øieblikket synes at være meget smaa udsigter. — Der er alle
rede før gjort opmerksom paa de vanskeligheder, som maatte over
vindes, derfor er det ikke overraskende, at den første undersøgelse,
dog endnu ikke offentlig fremkommet, af de sagkyndige autoriteter,
at en bane fra Voss til Hallingdal vil møde store hindringer
saavel i natur som veirforholdene. Udfaldet af de i sommer (1872)
foretagne undersøgelser er vistnok meget nedslaaende ovenpaa de
forventninger, som allerede var knyttet til den bane. Men det er
dog ingen umulighed at anlegge den, nåar der er penge forhaanden.
Men for sagens egen skyld er det bedst, at alle forventninger bort
ryddes i tide, da man saa sikrere kan gaa til verket. De sagkyn
dige faar gjøre, hvad der muligst kan gjøres for at skaffe en bane
tilveie. Men Bergens by maa paa sin side ikke slippe dette
store anliggende. Det maa erindres, at et saadant arbeide er for
mere end deu nulevende generation, og at hvad der er umuligt idag,
kan blive muligt imorgen. — — Der gjøres stadig nye opfindelser
og forbedringer inden jernbanerne, og fordi der derfor af hensyn til
naturforholdene og vort lands indskrenkede pengemidler for øieblikket
ikke kan være tale om at gjøre noget forsøg paa at legge en saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
