- Project Runeberg -  F.H. Frølich og hans samtid : næringslivets reisning i midten af det nittende aarhundrede / Tredie del /
482

(1912-1919) [MARC] Author: Thorbjørn Frølich
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482
Krøderen er gaaet ud fra, at Opstigningen fra Eidfjord til Toppen
af Vøringfossen delvis lægges som Tandstangsbane. Dette System
er i den senere Tid fleresteds blevet anvendt i Forbindelse med
Adhæsionsbaner med en langt større Trafik end for Bergensbanen
paaregnet. Kjørehastigheden er betydelig indskrænket, i Alminde
lighed 10 —15 km. i Timen, men til Gjengjæld vil Reiselængden
blive saameget kortere, at Reisetiden ikke eller kun i ringe Grad
vil forøges. Selve Driften af Tandstangsystemet ansees, ved de her
forudsatte Stigninger, ligesaa sikker som paa Adhæsionsbaner, og
der tiltrænges udenfor de nødvendige Lokomotiver til Togenes Trans
port opover og nedover Tandstangpartiet intet andet Extramateriel
end nogle Bremsevogne indrettet for Tandstangen. — Ligeoverfor
en saa betydelig Besparelse i Anlægsudgifter er de Ulemper, som vil
være forbundne ved Anvendelse af Tandstang i en i Eidfjord med
Søkommunikation afbrudt Linie formentlig at regne som smaa, idet
Tandstangpartiet kommer til at ligge ved Jernbaneforbindelsens
Endepunkt. Anderledes stiller Forholdet sig, hvor et Tandstang
parti indgaar som en Del af en sammenhængende Jernbaneforbin
delse, og hvor der altsaa for et kortere Parti midt inde i en lang
Hovedlinie som Bergensbanen maa etableres en extra Maskinopsæt
ning. Under saadanne Forhold er Ulemperne af større Betydning,
og der skal saaledes stærkere Grunde til for at benytte Tandstang
systemet som et Led midt inde i Hovedlinien.
For mulige Side 1 i n i er, der vil blive trafikeret uafhængig af
Hovedlinien, og hvor der ved Anvendelse af stærkere Stigninger er
væsentlige Besparelser at opnaa i Heuseende til Anlægsudgifter, anser
vi Tandstangsystemet fuldt berettiget, enten anvendt alene eller af
vexlende med det almindelige Adhæsionssystem.
3. Sporvidden: Banedirektøren har i sin Fremstilling gaaet
ud fra Anvendelse af det hos os almindelige smale Spor med 1,067
m. Sporvidde eller den samme Sporvidde, som de til den eventuelle
Jernbane stedende Bauer, paa Vestsiden, den 108 km. lange Bergen
—Vossbane og østenfjelds Vestbanerne, omfattende en samlet Længde
af 352 km.
Idet vi anser en smalsporet Bane for i enhver Henseende
at kunne tilfredsstille de Krav, som vil stilles til Bergensbanens
Trafikevne, finder vi ogsaa, at overveiende Grunde taler
for, at den Sporvidde bør vælges, som de tilstodende
Baner allerede har.
4. Trace og Overbygning: Jo ugunstigere disse For
hold er, baade med Hensyn til Størrelsen af den anvendte mindste
Kurveradius og med Hensyn til Hyppigheden af de skarpere Kurver,
des langsommere bliver Farten baade af Hensyn til den større Mod
stand, som Kurverne udøver, og af Hensyn til den større Forsigttg
hed, som maa anvendes under Farten gjennem krappe Kurver.
Hvad Overbygningens Styrke angaar, vil det sees, at Bane
direktøren ved Overslagsberegningen har gaaet ud fra en Skinne
vægt af 22,5 kg. pr. m. i Optrækkene til begge Sider af Fjeldover

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:25:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frolich/3/0498.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free