Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
gangen, og 20 kg.s østenfor, medens de tidligere Overslag altid har
været baseret paa 20 kg.s den hele Vei. — Vi slutter os til hvad
herom er anført i Banedirektørens Fremstilling, med den Bemærk
mng, at de Fordringer, som sandsynligvis vil blive stillet til Kjøre
hasttgheden paa Bergensbanen, muligens kunde bringe under fornyet
Overveielse, hvorvidt en mindre Forøgelse af Skinnevægten for den
hele Bane kunde være ønskelig.
Valg af Linie.
Med de for hver Linie beskrevne Forhold for Øie skal vi
angive, efter hvad der ovenfor er anført, at baade de natio
nale og de ko mm er ei elle Hensyn kræver en Linie, hvor
Driftens Regelmæssighed er sikret, og hvor Reisetiden er saa
kort som mulig.
Driftens Regelmæssighed gjøres paa Bergensbanens
Alternativlinier usikker væsentligst af to Grunde, enten af Ter
rænets Beskaffenhed, hvor Jernbanen udsættes for Stensprang
Sten-, Jord- eller Sneskred, eller af Sneforholdene. — Det bliver
for hvert enkelt Punkt en Skjønssag at afgjøre, hvilke Foran
staltninger der bør træffes; men det er klart, at jo kortere den
Strækning er, hvor saadanne Sikringsforanstaltninger er nødven
dige, des lettere bliver de at overkomme, og des tryggere bliver
den hele Jernbaneforbindelse.
Hvad Sneforholdene angaar, maa disse i Betragtning
af Fjeldovergangenes betydelige Høide betegnes som ikke ugun
stige ved samtlige Alternativlinier, især nåar man sammenligner
disse Forhold med de Snehindringer, hvormed flere af Udlandets
Baner, fornemmelig de amerikanske Pacifikbaner, har at kjæmpe.
De gjennem flere Aar foretagne Nedbørsobservationer og Sne
befaringer viser, at der ikke fra Sneforholdenes Side kan reises
Betænkelighed ved at vælge nogen af de opgaaede Alternativer,
saafremt der ved Liniens Planlæggelse og Bygning træffes de
fornødne Foranstaltninger til Beskyttelse af de respektive Linier.
Mindst heldige er de Linier, hvis Fjeldovergang fører over de
egentlige Langfjelde mellem Hallingskarvet og Hardangerjøkelen
Baade den øvre Del af Finsedalen og de tilstodende Dalfører paa
Vestsiden, Moldaadalen og Austdalen, er forholdsvis meget sne
tunge, den sidstnævnte mest, og den øverste Del af Overgangene
antages ogsaa at være noget veirhaard. Disse Linier vil derfor
udkræve større Beløb til Beskyttelse mod Sneen, nåar en regel
mæssig Drift skal kunne paaregnes til enhver Aarstid. Naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
