Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
en længere og mere veirhaard Fjeldovergang end Eidfjordslinien
om Hallingdal. Den har bl. a. dertil en forholdsvis stor Reise
længde og lang Reisetid samt stort samlet Optræk. — Nume
dalsliniens Fjeldovergange er væsentlig længere end Halling
dalsliniens. Derhos staar Numedalslinien tilbage for en Halling
dalslinie over Ringerike baade hvad Reiselængde og Reisetid
angaar. Dens Tilslutning til de østenfjeldske Indlandsdistrikter
er ogsaa uhge uheldigere end Ringeriksliniens, og er derhos udsat
for Afbrydelse i Krigstilfælde. Et Underalternativ for Numedals
linien gjennem Eggedal og Sigdal, om hvis Undersøgelse
der ogsaa er indkommet Ansøgning, finder man af alle grunde
upaakrævet nærmere at undersøge.
[— En rekke andragender om undersøgelser var indkommet
tii departementet: fra repr. Joh. Holmesland af 10.7 og 2/. 90 for
en linje Kongsberg—Eidfjord, ved Maurset, — fra Solura herreds
styre af 16/o 90 om linje gjennem Telemarken, — fra «Centralkomi
teen for Bratsberg amts og Byers Jernbanekomiteer. af
6/i 18 9 1 om en linje Kongsberg (alternativet Skollenborg)—Voss
gjennem Telemarken, samt om undersøgelse for en Vestlandsbane,
— fra Skiens Jernbanekomite af 6/_ 91, i tilslutning til andra
gende af 19/_ 91 fra repr. Holmesland og V. Ullmann, om en parcel
af Telemarkslinien fra Kongsberg (alternativet Skollenborg)—Hitter
dal efter endret alternativ om Meheien, — til stortinget fra repr.
Holmesland, V. Ullmann m. fl. af 12/ e91 saaledes:
«Ligefra den første Tid, da der hertillands blev Tale om Anlæg af Jern-
baner i det Omfang og med det Maal for Oie at sammenbinde de forskjellige,
ved de naturlige Forhold mere eller mindre adskilte, Landsdele med det fuld-
komneste Kommunikationsmiddel, har Tanken og Kravet om Ves tlandsbanen
stedse staaet i første Kække. Dette Krav er netop i denne Tid inden vedkom-
mende Distrikter mere levende og enstemmigt end maaske nogensinde tidligere.
— For det første skyldes dette selvfølgelig Vestlandsbanens Berettigelse i og
for sig og dernæst den Omstændighed, at Planen om Forbindelse mellem Vest-
landsbanen og en Bergensbane gjennem Telemarken samt begges Sammenknyt-
ning med det østlandske Jernbanenet over Kongsberg (alternativt Skollenborg)
og Skien i mange og vigtige Henseender maa antages at danne et fortrinlig
Grundlag for Jernbanebygningens Udvikling i den sydvestlige og vestlige Del af
Landet, d. e. Kristiansands Stift med ca. 370 000 og Bergen samt begge Bergen-
husamterne med ca. 270 000, tilsammen ca. 640 000 Mennesker. At den nævnte
Forbindelse med Østlandet paa en heldig Maade tjener til Øiemedets Opnaaelse,
er indlysende.
Interessen for Jernbanesagens Fremme paa ovenanførte Maade er kommen
tilorde paa forskjellig Vis i den senere Tid. Saaledes vil det af Sth. Dok.
Nr. 104 erfares, at Jernbanemødet i Skien den 9de December 1890 enstemmig
udtalte sig for Grundtrækkene i ovenanførte Plan. Paa Jernbanemødet i Kri-
stiansand den 23de Januar d. A. vedtoges enstemmig følgende: a. «Forsam-
lingen beslutter, at Fællesarbeidet for Vestlandsbanen med Sidelinier gjenop-
tages og fortsættes, og at der i Forbindelse dermed arbeides for en Bergensbane
gjennem Telemarken. — b. Forsamlingen udtaler sig for en Indlandslinie med
fornødne Sidelinier.» — Alle senere Udtalelser fra Vestlandsbanedistrikternes
repræsentative Korporationer gaar i samme Retning; særlig henvises til Fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
