Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494
Krøderen maatte blive fremmet, saaledes at kgl. proposition om be
vilgning til et anleg af denne Bane kunde fremsettes for stortinget
senest i 1876. Som aktiebidrag til Banen var af kommunestyret
10A s. a. bevilget 800000 spd. (3,2 mill. kr.). — Foruden dette
beløb bevilget byen 7. 74 270 000 spd. (1,8 mill. kr.) til en jern
bane Bergen—Vossevangen (besluttet 1875), d. v. s. som et begyn
dende led til hel linje over fjeldet. — Som en fortsettelse i saa
henseende androg representanterne for Bergens by 6/_ 1889, paa
vegne af «Bergens Jernbanekomite», om anleg af en smalsporet bane
fra Voss til Hallingdal (Sire Bro): «som det parti af den sam
hengende Bane, der krevet lengst byggetid, var det af vigtighed at
kunne begynde dette snarest mulig». — Under 13/5 s. a. udtalte
Bergens representantskab enstemmig, ledsaget af anmodning om,
at beslutningen maatte vedlegges byens representanters andra
gende: 1. sin tilslutning til sine representanters andragende af
6/s, —2. hvortil vedtoges et bidrag, 1,5 mill. kr. til betaling i
3U lige store halvaarlige terminer, under betingelse af, at anlegget
Voss—Sire Bro, enten efter Ulvikslinjen eller et af Rundalslinjens
to alternativer, maatte begyndes inden udgangen af 1891. — Under
9/_ 89 hevdede Bergens Jernbanekomite i anledning af bidragets
størrelse, at da «banestrekningen havde mindre lokal interesse, men
i særlig grad henter sin berettigelse fra høiere statshensyn, maatte
man være berettiget til at antage, at der ikke fra statsstyrelsens
side vilde blive spørsmaal om at sette distriktsbidraget til mere end
10 pet. af Banens kostende, som var beregnet til 18 mill. kr. Naar
der fra Buskeruds og Søndre Bergenhus amter maatte forventes et
samlet bidrag, 300 000 kr., vilde der paa Bergen falde 1,5 mill. kr.,
eller omtrent tilsvarende hvad Bergen i 1874 tilbød til anleg af
strekningen Voss—Krøderen, beregnet til 23 mill. kr. Der bør, fort
setter komiteen, sikres en saavidt mulig direkte og hensigtsmessig
linje, men uden i saa henseende at ville give noget af de forelig
gende alternativer et übetinget fortrin. Utvilsomt burde dog Ulviks
linjerne og linjen gjennem Rundalen foretrekkes. De øvrige projek
terte linjer for Banens vestlige del var mer eller mindre uhensigts
messige og alene til fremme af uvesentlige lokale interesser. —
Mens stiftamtmanden i Bergen varmt anbefalte andragendet i
sin helhed, var han cfuldt overbevist om, at det var af national
vigtighed, at foretagendet iværksattes saa hurtig som muligt».
Som Søndre Bergenhus amtsformandskab under 1/t 1887
havde givet sin tilslutning til baneanlegget, havde departementet under
2% 1890 fra amtmanden i samme amt modtaget en i kombinert
møde i Voss og Evanger herredsstyre under 12/s s. a. vedtaget
forestilling, hvori fremholdtes, at det forholdsvis store bidrag til
banen Bergen —Voss, 200 000 kr., var givet under forudsetning af,
at anlegget i en nær fremtid skulde fortsettes østover. — Hal
lingdals herredsstyrer androg 8.3 89 stortinget om optagelse af
Bergensbanens parcel Gulsvik—Gol i første byggeplan. Andragendet
udtalte: «Den samme levende Interesse, som ytrede sig gjennem
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
