Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500
distrikter, kunde dog ikke nu gaa med paa i en jernbaneplan,
som skulde gjelde en nærmere fremtid, og som vilde blive for
bundet med saa ganske overordentlige vanskeligheder, og hvortil
der udkrevedes en anlegssum, som forekom dem altfor betydelig
for et land med saa ringe udviklet pekuniær evne som Norge,
og som heller ikke stod i noget rimelig forhold til de fordele, som
ved Banen kunde opnaaes» — at opføre en bane over Langfjeldene.
For godstrafiken ialfald var dertil fordelene overvurdert, og navn
lig dette for transport af fiskevarer til Østlandet og Sverige, idet
denne søveis vilde blive desto billigere transportert. Saaledes
kostet en tønde sild fra Bergen til Kristiania om sommeren fra
18 (0,60) til 30 3 (1 kr.) og om vinteren fra 30 til 60 3, mens
jernbanefragt vistnok vilde beløbe sig til 96 [_ a 1 spd. (4 kr.).
Fra Kristiania til Stockholm var fragten søveien pr. tønde 30 .
(1 kr.) til 48 _, mens den fra Bergen til Stockholm med jernbane
vistnok vilde komme paa IVa—2 spd. (8 kr.). At en jernbane
over Langfjeldene vistnok vilde være den heldigste for persontra
fiken var utvivlsomt, men kunde den derfor paa grund af sam
mes store vanskeligheder og udgifter ikke anbefales, hvorimod
heller da linjen over Filefjeld til Lærdal burde velges og blive
gjenstand for samlignende undersøgelser. Bergens by laa vistnok
31 mil fra Lærdal, men med tidens udmærkede dampskibsforbin
delse fik det dog gaa an. Det vilde ikke være værre end med
dampskibsfarten Kristiania—Arendal, søhaard som denne dertil i
modsetning til Sognefjorden var. Mindretallet kunde overhodet
af hensyn til vanskeligheder med tunneler, høideforhold over
havet, snehindringer, driftsudgifter ikke anbefale Banen, foruden
ogsaa af hensyn til udgifter for en eventuel bane Bergen—Voss.
Heller ikke kunde denne anbefales, medmindre man da samtidig
vilde bygge sidelinjer til Sogn og Hardanger, hvorved et
eget vestlandsk jernbanenet blev istandbragt». — Pihl vilde ikke
andet end ialfald «gjøre opmærksom paa, at vanskeligheder og
drift for en Langfjeldsbane rimeligvis vilde blive meget betyde
lige og mulig større, end man forestiller sig. Og store ikke alene
for vore forhold, men maaske i visse henseender uden sidestykke
i den hidtilværende jernbanebygning i noget land.» Flertallet
vilde ikke tillegge mindretallets indvendinger afgjørende betyd
ning i forhold til Banens store betydning, og maatte de begyndte
Langfjeldsundersøgelser med al hurtighed fremmes. Skulde derimod
vanskelighederne paa denne linje vise sig uoverkommelige, fik man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
