Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
506
men vilde stemme for propositionen. — Gunnar Knudsen an
befalte anvendelse af smalt spor. Dette betød ikke nogen distrikts
endsige nationalulykke, dette var en vildfarelse. «Baade Gudbrands
dalen og Sætersdalen vilde være bedre tjent med smalt spor.»
Systemet medførte bane til hver mands dør, omend reisen saaledes
vilde blive lang, men for amt og stat vilde der hermed være sparet
Vs udgifter, og trafiken vilde samtidig give endog overskud. laar
vilde han ikke anbefale Bergensbanen, men bane i Gudbrandsdalen
og Sætersdalen. — Berner vilde oplyse om, at Bergensrepresen
tanterne i henhold til de her faldne udtalelser om Bergensbanen og
i haabet om, som i indstillingen omhandlet, at undersøgelser maatte
blive fremmet saa hurtig som mulig, ikke for øieblikket vilde
optage noget forslag om Banen. — John Lund protesterte mod
G. Knudsens anbefaling af Gudbrandsdalsbanen som et led af bane
til Vestlandet gjennem en Romsdalsbane. Det var ikke berettiget,
thi Vestlandet behøver mange led. Bergen kan ikke hjelpe sig med
en Romsdalsbane og heller ikke Romsdalen med en Bergensbane.
Bergensbanen var desuden en nationalbane, og skyldtes anleg som
saadan. Den var af interesse baade for Øst og Vest, til et baand
i national, social og materiel henseende. Den burde uopholdelig
fremmes. Hvert aar, som gik, var til tab for landet. Dette var
ikke tjent med, at man skrev 1900 og den tid, nåar Banen engang
blev færdig. «Jeg har respekt,» kastet han ind, «for Rindes fornuft,
nåar den ikke gaar over til snus-fornuft og bygdepolitik, som idag
tilknyttet Bergensbaneanleg». — Hægstad var ikke tilfreds . med
hverken regjeringens eller komiteens indstilling, men holdt paa Gud
brandsdalsbane. — Gunnar Knudsen hevdet, at en Gndbrands
dalsbane kun var berettiget som tertiærbane. Folk kjender ikke
tertiærbaner. De maatte kunne anvendes med stor fordel ogsaa her
i Norges land som i udlandet. De var i høi grad skikket som
lokalbaner. «Det var vel flot at bygge anderledes i Gudbrands
dalen.» Hvad godstrafiken der angik, saa var ogsaa denne mer
ub etragtelig.
Ved voteringen faldt Berners forslag litr. a med 78
mod 30 stmr. — Komiteens forslag, «3. andragende fra Bergens
representanter indvilges for tiden ikke», bifaldtes dernest en
stemmig.
I 1 89 1 foredrager ar beid sdepartementet underdanigst
til regjeringen om Bergensbanen: Banen har sin store natio
nale, sociale og politiske betydning, der uafviselig stiller den
frem i Iste rekke. Det var den første store opgave for vor
jernbanebygning at gjennemskjære landet fra syd mod nord og
dermed sammenknytte det- nordenfjelske og søndenfjeldske Norge.
En Bergensbane tvers over den bredeste del af det søndenfjeldske
Norge er en national opgave af samme rang, den største vi nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
