Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
514
let føres henimod det fjeldparti mellem Sogne- og Hardangerfjorden,
som en bane mellem Bergen og Kristiania maa passere over. Og
jo større nationale og økonomiske interesser der knytter sig til selve
foretagendet, desto stærkere maa selvfølgelig konkurrancen blive
mellem de forskjellige distrikter om at faa fastslaaet den linje, som
mest antages at ramme hvert enkelt distrikts tarv, — og foreligger
der en hel rigdommens overflod paa alternativer.
Det heder, at en menneskealder er i et folks liv at regne kun
som et aar for individet, saa selv om der skal hengaa 40— 50 aar
fra ideens udkastelse og til. dens gjennemførelse, saa vil en saadan
udsettelse ikke kunne ansees for et tab, hvis alle landsdele, ogsaa
de tilsidesatte, derigjennem kunde komme til erkjendelse af, at det
endelige valg, fra nationalt synspunkt betragtet, i alle henseender
var det bedste eller rettere, det eneste. — I 1871 kom først ideen
om en jernbane Bergen— Kristiania for alvor frem. Og siden aaret
efter den første undersøgelse var foretaget om muligheden over
hodet af en saadan bane, har undersøgelserne aldrig helt været
afbrudt. Tvertimod har de aar for aar været drevet med stadig
stigende intensitet. Vi staar derfor nu rustet til, hvad vi uden at
gjøre os skyldig i chauvinisme kan betegne som en national stor
daad. Vort folks økonomiske evne til at bære et saa betydelig fore
tagende er vokset saa meget, at frygt i saa henseende vel neppe
vil afskrekke stortinget fra at følge regjeringens indstilling. Og de
omfattende undersøgelser har bragt paa det rene, at der i virkelig
heden blot gives et alternativ for en overgang fra det Østenfjeldske
til Vossevangen, som helt ud tilfredsstiller de berettigede krav,
nemlig den, som gjennem Hallingdal gaar over en af de saakaldte
midtfjeldslinjer.
De tekniske vanskeligheder for Bergensbanen skriver sig fra,
at Vossehalvøen danner et for sig afsluttet fjeldparti, saa man i
virkeligheden har to og ikke en fjeldovergaug. — De forskjellige
alternativer vestenfjelds falder i 3 grupper: Sognefjord, Midtfjelds
og Hardangerfjordlinjerne. Fjordlinjerne har de laveste fjeldover
gange, og baade Lærdalslinjen og Eidfjordslinjen har de gunstigste
sneforhold. Men paa den anden side har de de ugunstigste stig
ningsforhold, baade m. h. t. maksimumsstigning paa vestsiden af
fjeldet og m. h. t. det samlede optrek. De føres dertil paa lange
strekninger gjennem et voldsomt, utrygt terræn og er dertil udsatte
for at afbrydes af enhver fiende, som har overmagten tilsjøs. Ingen
af fjordlinjerne bør derfor velges.
[__ Over Run dal —Taugevand er reisete ngden over Hallingdal—
Hønefoss—Humledal : 467, — over Hallingdal—Krøderen—Drammen : 618, —
over Hallingdal—Eggedal—Aamot: 513 km. — Over Usteoset, og hvad enten
over Burud, Hougsund eller Kongsberg: lengst 499 og kortest 472 km. — Over
Eidfjordslinjen er lengste reiselengde (over Kongsberg): 558 og korteste:
517 km. —]
I modsetning til fjordlinjerne har indlandslinjerne de
høieste fjeldovergange og tillige de snetungeste, dog ikke vanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
