Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518
slutning om Banens hovedretning — Og faldt den kgl.
proposition af 13/s 93, som ovenfor anført, ud i overensstem
melse med departementets indstilling.
Forskjellen paa den første og den sidste proposition
bestaar saaledes foruden i, at, mens den første holdt linjespørs
maalet staaende aabent til nærmere undersøgelse, havde den nye
regjering (høire) tåget standpunkt til en bestemt linje, —
desuden i at kombinationsspørsmaalet med Nordbanen
i den sidste proposition stod aabent, modsat den første.
Til ønskelig forebyggelse af en skjebnesvanger følge af minister
skiftet rettes der i pressen en henstilling til venstre i tinget om
ikke at lade politiske hensyn afgjøre banespørsmaalene : «Venstre
maatte «vise denne høimodighed». Thi hovedsagen var, at «den
store kongstanke, at samle alt Norge til ét rige, maatte realiseres.
Og ét rige er det ikke, saalenge gamle Bjørgvin og Kristiania i
mange henseender faktisk er mere skilt ad, end om de laa i to for
skjellige land. Den skranke, som Langfjeldene danner, er alvorligere,
end hvad der desværre politisk nu skiller Nordmend fra hinanden.
Vestland maa knyttes til Østland, «Bergens Lyrik» til «Østlandets
Realisme». Venstre maa derfor nu fastslaa det jernbaneprogram,
som naturen selv har anvist, som den Steenske regjering har fore
slaaet, som den Stangske regjering har akcepteret, og som burde
blive ét ærefuldt monument over vor generations æresfølelse».
Hvad banekombinationer angaar, fortsetter pressen, saa er det
ikke mening i at lade en bane gaa et stykke paa 25 km. opad
bakke og dernest nedad bakke, istedetfor en direkte linje. Og hvad
finanserne angaar, saa har vi raad til i en halv menneskealder,
inden Bergensbanen vil bære sig, at give lV_ mill. kroner til at faa
forbundet Vestland med Østland.
Fortsat til agitation for banesagen udstedtes der 3/e 93 et op
raab til «Hovedstadens Borgere». Saaledes: «Det var umulig at
tenke sig, at man vilde lade Bergenserne og Toten alene have æren
for at arbeide for sagen. Men det saa alligevel slig ud. Kristiania
har hidtil holdt sig kjølig ligeoverfor begge baner. Den ellers ufor
klarlige apathi mod Kristiania har delvis havt sin grund heri. Byen,
hed det, havde ikke sans for nationale opgaver, ja, den var saa
høkeragtig, at den ikke engang havde blik for sin egen fordel. Dette
forholdt sig dog ikke saa, hvorimod Kristianias aandelige fysiognomi
i fremtredende grad er flegmatisk, og dette som en naturlig følge
af paavirkning af byens indflytterbefolkning fra bygderne omkring.
Ideale og fremtidskrav var disse folk til en begyndelse imod, hvor
for det hidtil ikke havde været gjørlig at faa en opinion for en
Bergensbane. Men anderledes var dette blevet nu, hvilket en af
stemning fra forretningsstanden visselig vilde legge for dagen. Den
vilde ogsaa tilstyrke baade kommunen og staten til at arbeide for
Banen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
