Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Hvad det nu dreiet sig om, indeholder videre pressen, er: «at
slaa fast i hovedtrekkene det program for vor jernbanebygning i
de nærmeste 15 aar, som stemmer med, hvad en forstandig afveien
af de store nationale og de berettigede lokale hensyn krever». Hidtil
havde bygdeinteresserne sat altfor følelige mærker i vor banebyg
ning. Der mindes i saa henseende bl. a. om den kystlinje i Jarls
berg, som de fleste nu indsaa var et «kolossalt misgreb». Det kunde
være naturlig nok, at thingmendene søgte at faa frem lokale krav,
men man havde ret til at kreve, at de ogsaa bøiet sig for det
heles vel. Og Bergensbanen var nu kommet saa stærkt frem i
den offentlige opinion, at det ikke lenger vilde lykkes nogen kombi
nation af lokalinteresser at forhindre den som den første store bane
opgave. Hvad «Baglerne» alene kunde opnaa, var at faa Banen
udsat, men hermed forhalede de bare sine egne lokale baner, for
før Bergensbanen var besluttet, kom ingen lokal bane frem. Den
og Nordbanen er de baner, som først maa bygges. Vi maatte ikke
faa gjentagelser som Jarlsbergbanen, som førtes langs kysten, fordi
Holmestrand, Horten og Tønsberg nu engang laa ved kysten. «Lad
os faa en rationel plan fastslaaet, — og lad dette ske iaar!»
17 juni skriver Farmand: «Alle mand paa dek!» Videre refereres:
For at byens forretningsmend kunde faa anledning til at udtale sig, havde
bladet tåget initiativet til en adresse. Nu var den undertegnet af
disse, overlevert til byens stortingsrepresentanter. Der var nu omtrent
ikke lenger mer end én mening om, at Bergensbanen burde bygges
af hensyn til det hele land, selv om Nordbanen sandsynlig vil bringe
større direkte fordele for byen selv. — En national ulykke var imid
lertid nu kommet tilsyne i tinget, — d. v. s. vi skulde nok faa
Bergensbanen, men som en fjordlinje og ikke som en midtfjelds
linje. Et ekstrablad var derfor udgaaet fra pressen med overskrift
«Varg i veum». — Fjordlinje vilde være saagodtsom værdiløs i
strategisk henseende. Den vilde forplumre det hele værk. Skulde
de underjordiske «bygdetrold» ogsaa denne gang hindre folket i de
store nationale løft paa det økonomiske omraade. Der haabedes
nei og det vilde være en forbrydelse mod fædrelandets dyreste
interesser. Men derfor maatte der raabes saaledes til dem, at de
blev skremte fra «sit ulyksalige forset». Det var den haabløse kamp
for Vestlandsbanen og Nordlandsbanen, som gjorde, at Bergensbanen
saaledes paa stimands vis skulde faldes i ryggen. Vi haabed dog,
at den dag var kommet, at bisp Nicolaus’ ord ikke lenger passet
for vort folk: «Gaar til sin gjerning de norske mend, viljeløst
vimrende, ved ei hvorhen.» — Nu, fortsettes der dernest i pressen,
havde lykkeligvis imidlertid de to politiske partiers ledere prak
tisk talt slaaet sig sammen, som Bergen og Kristiania ogsaa havde
rakt hinanden haanden, «og nu vilde vi se paa, om nogen majoritet
i tinget vilde øve sin splittende gjerning».
Videre skrives 77, at en Vestlandsbane Kristiansand—
Kongsberg—Kristiania vilde i det store blive en gjentagelse af bom
merten med Jarlsbergbanen o: «en kystlinje i stærk konkurrance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
