Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
520
med en høit udviklet dampskibstrafik.» Banen vilde vistnok være
desto mer nyttig for de mange skog-, malm- og vandfaldsrige dales
forbindelse med kystbyerne Kragerø, Risør og Arendal, end bane
forbindelse tvers over landet, men denne fik komme, nåar lokal
baner havde forberedt grunden. — Hvad Nordlandsbanen
angik — fra Hell til Røsvik i Salten, 683 km. — saa havde man
i Kristiania hørt «enthusiaster» holde foredrag om den «aldeles uhørt
økonomiske virksomhed i Nordlands amt, som denne bane vilde
vekke tillive, og som vilde gjøre amtet til landets folkerigeste og
rigeste amt». Men herom var trafikkomiteen derimod kommet til
et mer nøgternt resultat. En forretningsmand havde ogsaa mer
nøgternt i sin tid udtalt, at vistnok vilde det være en af de bedste
forretninger, om en millionær vilde bosette sig i Nordland og optage
fiskeribedriften, — men føiet han til, «folk som har saa mange
penge, er ikke tilbøielige til at flytte saa langt nordpaa». «For
tiden lønnet det sig ikke at føre jernbaner ind imellem isbreerne.»
I Bergens stift boede der derimod 300000 mennesker, der allerede
var færdig til en livlig forbindelse med Østlandet, bl. a. gjennem
et for begge parter lønnende varebytte.
{— I overensstemmelse med ovenstaaende udtalte ogsaa den
øvrige hovedstadspresse sig af begge politiske partier —.]
Under 10/« indstillet den forstærkede jernbanekomi
tés flertal i tilslutning til den kgl. proposition paa bygning
af begge baner, Bergensbanen og Nordbanen. Flertallet hevdet,
at nu indstillet departementet for tredje gang Bergensbanen, og
nødvendigvis maatte der nu fattes beslutning om baade dens
anleg og hovedretning, ogsaa af hensyn til distriktsbidragene
m. v. — Mindretallet, hvoriblandt Gunnar Knudsen, ind
stillet paa udsettelse med Bergensbanen. Det var bl. a. af hen
syn til den strid, som stod om linjevalget.
I stortinget KS/7 93 foreslog:
Hægstad udsettelse til februar neste aar med behandling
af sagen af indeværende storting. — Blekastad fastholdt: «det
var en feil, hvis man paany udsatte sagen. Og hvorfor? Alt er
forberedt, indstilling foreligger. Vi er vistnok nu langt ude i juli,
men i et af de vigtigste spørsmaal for landet faar vi tåge de
ulemper med, som følger med at sidde her nogle dage lenger. Andet
er uforsvarlig. Og distriktsbidragene og alle andre forhold, med
linje o. s. v. er i orden. laar er det den sidste frist for bidragene.»
— John Lund hevdet, at linjen over Rund alen var den kor
teste, havde gode stignings- og krumningsforhold, var tryg for sten
og sneskred. I god forbindelse med Myrdalen og Aurlandsvaagen
betegnet den en kortere forbindelse med Kristiania og Sogn end
Lærdalslinjen. Den tilsteder ogsaa en god forbindelse med Valders
og Vestoplandene, var den mest centrale for de omliggende distrikter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
