Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
529
men saameget alsidig sagkyndighed kan dog ingen menneskelig hjerne
samtidig rumme.» Ligesaa var Blekastad, fra Kristians amt, sag
kyndig paa sneforboldenes omraade, — våndet var blest ud af
glasset hans, og paa Northern Pacificbanen var det ikke bedre, vilde
han ikke undlade at sige. Selv havde taleren i 5 vintre reist over
Hallingdalsfjeldene, men det kunde derfor ikke falde hara ind at
belære forsamlingen om, hvorvidt våndet var blest ud af begeret
hans, o. s. v. Hvad G. Knudsen angik, anser han ikke hans op
fatning af sneforholdene mer værd end Blekastads og skulde derfor
lade den ligge. Men derimod ansaa han det for nødvendig at hefte
sig ved, at han citerte dokumenter paa en efter hans mening mil
dest talt ikke «veiledende» maade for forsamlingen. Forøvrigt er
dette at skremme med sneforholdene ikke noget nyt af Løvland og
Blekastad opfundet. Det gaar igjen fra Rørosbanens tid, ja senest
fra Jæderbanens tid, og her var det vel ikke, fordi Jæderbanen laa
saa høit over havet. Men hvorledes kan disse herrer stille sine
underhaandssamtaler med den ene eller den anden op imod den
samlede tekniske dygtjghed? Man kan da ikke, som Knudsen an
tagelig mener, gaa ud fra, at alle ingeniørerne har handlet partisk
til fordel for Bergensbanen. Dette havde man ikke ret til. Hvad
administrationen havde forberedt, var det heller ikke berettiget at
kalde uforsvarlig. «Men det nytter vel ikke at tale videre til hr.
Knudsen om dette. Jeg tenker om en engel faldt ned fra himlen
og vidnede, saa vilde han sige, «undskyld høistærede, ogsaa De er
forud indtagen for Bergensbanen, som alle de andre. Alene jeg,
Blekastad og Rinde er upartiske.» Heller ikke for fjordlinjernes
vedkommende vilde han bøie sig for disse herrers sagkyndighed.
«G. Knudsen havde foredraget, at han havde reist til og fra Lærdal
med dampskib, og at det da var saa behagelig at sove paa damp
skibet, efterat man havde reist med jernbane. Nuvel, der var, som
bekjendt, engang en anden berømt mand, som reiste fra Kalund
borg til Aars, hvilken reise har skaffet mange af os en behagelig
underholdning. Men den slags reisebeskrivelser, heller ikke hans
reise fra Kiel til Korsøer, hørte neppe hjemme her i stortinget. Hvor
ledes skulde man ellers kunne reise fra Sjælland til Tyskland uden
at maatte gaa over sjøen. Men hr. Knudsen vilde nu endelig reise
med dampskib fra Lærdal til Bergen.» Ifjor reiste taleren fra Bergen
til Lærdal, det tog 30 timer. Syntes Knudsen, dette var en hurtig
maade at reise paa? Med en daglig hurtiggaaende rute vilde dertil
denne reisemaade blive kostbar, hvor godt det end var at sove paa
disse reiser. Slige forslag var «uoverveiede». Løvland vilde dog
heller reise med jernbane fra Lærdal til Gudvangen, men slige tek
niske vanskeligheder som her og op igjennem Nærødalen fandtes der
vel ikke her i landet for en bane. Og hvad sneskred angik, saa
henviste taleren til, hvad der var foregaaet i Nærødalen i de sidste
uger. Nei, hvad de tekniske vanskeligheder angik, var de paa Midt
fjeldslinjen de mindste. Og hvad denne linje angik, saa kostet den
28 mill., men de andre kostet over 20 mill., og hvad et saa stort
111 del. 34 — F. H. Frølich og hans Samtid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
