Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
foretagende angik, var valget ikke tvivlsomt. Hvis Bergensbanen
faldt, var det da meningen til hr. Løvland at ville optage forslag
om andre anleg med en samlet udgift af 90 mill., istedet for de
28 mill. Løvlands udtalelse havde været uklar. Hvad havde han
ment? -— Taleren forstod, at Løvlands og Knudsens tanke var at
skaffe plads for Vestlandsbanen ved at rydde Bergensbanen
afveien. — Var det en rekke amters representanters mening, at nu
var de selv blevet «mette» af baner, og fordi de var mette, saa
skulde vi andre, som endnu har behov for jernbaner, ingen faa?
Han vilde nødig tro det. Det vilde give et sørgelig vidnesbyrd om,
at denne forsamling dog ikke stod saa høit, som nationen gjerne
vilde, den skulde staa. Vilde Løvlands forslag føre til virkelighed,
vilde det norske storting i denne stund gaa med formindsket agtelse
ud af denne debat. Men enhver mand faar tåge ansvaret af sine
handlinger. — Men er de, som maatte stemme for Løvlands forslag,
sig bevidst konsekventserne heraf? Paa Bergensbanens ruiner vilde
der vokse op et jernbanekompromis, som vilde svekke sta
tens finansielle evne for mange aar og i mange aar gjøre enhver
sambindingsbane umulig. — Han vilde fortsette med, at, nåar Løv
land vilde paaberaabe en parallel mellem en Bergensbane og en bane
Kristiania—Gøteborg i retning af betydning, saa viste dette, at et
ellers klart og skarpt hode og en patriot kan tåge storlig feil. Han
vilde slutte med at udtale, at politiken havde lagt sin døde haand
paa meget, men her havde vi en plan til at binde dette land sam
men, som er foreslaaet af begge partiers regjering. I den 14 mand
stærke komité i 1892 var der bare et eneste medlem som dissen
terte mod, at «Bergensbanen stod i første rekke af alle de projek
terte jernbaner til vedtagelse». — Om man vil have den kortere
eller lenger, om den skulde stoppe ved Krøderen eller føres frem
til Kristiania, var et underordnet spørsmaal. Det kunde fremtiden
afgjøre, — hovedsagen er at faa slaaet forbindelsen fast.
Statsraad Nilsen: Der hersket tvivl hos enkelte represen
tanter om Midtfjeldslinjens terræn, og vilde han rette denne: Fra
Voss gik linjen gjenuem en dal af ren østlandsk karakter. Den
ender mod et brat fjeld «Gravehalsen», under dette ligger «Opset».
Fra Gravehalsen gaar linjen gjennem et udpreget dalføre, «Moldaa
dalen». Gjennem Finseskaret føres videre gjennem «Finsedalen»,
et aabent, bredt, gresbevokset dalføre, og nåar derefter Ustadalen
og Hallingdalen. Hvad der karakteriserte linjen var, at den ikke
passerte nogen egentlig fjeldvidde, modsat Blekastads beskrivelse.
«Jeg imødegaar disse saameget nødigere, som det efter Michelsens
udtalelse igaar skal være mer end almindelig vanskelig at overbe
vise Knudsen om rigtigheden af andre end hans egne meninger.
Ogsaa Blekastads store opdagelser i meteorologisk videnskab, at
luften er tungere paa fjeldet end nede i dalen, hvilket, som be
kjendt, strider mod naturens love. Naar linjevalget efter Blekastads
opfatning mindet om den russiske zars linjevalg engang den rette
linje, mellem to centrer, saa var dette just den ene rigtige. Hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
