Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
537
Jørg. Knudsen vilde stemme for Bergs forslag.
Presidenten: Der var indtegnet 16 talere, og foruden
komitéflertallets og Ullmanns forslag, var der fremsat 4 andre for
skjellige realitetsforslag.
Rinde vilde foreslaa:, at der bevilges en del af Vestlands
banen, fra Kongsberg til Kristiansand. Vi har alle vore distrikts
interesser. Der har været arbeidet ivrig for Vestlandsbanen i 20
aar, og gaar kompromisset igjennem, gaar der 20 aar til, før der
igjen kan blive virkelig tale om den til fornyet behandling.
Ska a r (S. Bergenhus) : Lærdalslinjen vilde berede den over
veiende del af Bergens stift den dybeste skuffelse. Vi vilde ikke
have 30—40 mils dampskibsreise, inden vi kom over til Østlandet,
men en kortest mulig jernbanereise. Det var ikke af en Bergenser,
men af en S. Bergenhusing, forstmester Gløersen, Vossevangen, at
tanken om en bane Bergen —Voss—Hallingdal—Kristiania først var
blevet fremkastet. Tanken blev grebet med begeistring, og allerede
3 —4 aar efter lykkedes det at faa den første stribe af Bergen—
Kristianiabanen bevilget. Og bevilgningen var forudsat af en fort
settelse over fjeldet, og paa grundlag heraf var det, at de store
bevilgninger fra Bergen og S. Bergenhus havde fundet sted. Ved
en fravigelse heraf vilde vi føle os i aller høieste grad brøstholdne,
om vi afspises med en bane Valders—Lærdalsøren. Dette var ikke
vor tanke. Saavel hele amtet som Bergen ligger saa langt fjernet
fra Lærdal, at omtrent ingen reiste did ind. Selv i N. Bergenhus
er man bare delvis stemt for Lærdalslinjen.
Fraas (N. Bergenhus) vilde af økonomiske grunde holde paa
Lærdalslinjen, selv om det skulde kaldes unationalt, idet den sunde
sans maatte veie mer end den nationale følelse. Subsidiært nødtes
han dog til at stemme for midtfjeldslinjen.
Dugstad holdt paa midtfjeldslinjen som den ene rigtige.
Amtsformandskabet havde ogsaa i 1893 udtalt det samme. At bygge
en saadan sambindingsbane uden gjennem delvis übebyggede strøg
lader sig i vort land overhodet ikke gjøre, det er derfor ikke nogen
grund til at slige baner ligger urørte.
Foosnes (N. Trondhjem) vilde finde en midtfjeldslinje at være
en landsskadelig handling.
Gunnar Knudsen vilde ogsaa være med paa en sambin
dingsbane, men ikke efter midtfjeldslinjen. Lærdalslinjen maatte
han da ialfald holde paa.
Aarrestad havde hidtil holdt paa den rimeligste linje Val
ders—Lærdal, men nåar han nu havde hørt, at der var vedkom
mende derborte, som ikke vilde have den, vilde han ikke stemme
for den, ligesom heller ikke for nogen forbindelse mellem Øst- og
Vestland i det hele.
Liitzow-Holm (Finmarken) maatte, omend med bedrøvelse,
stemme mod kompromisset af forsigtighedshensyn, omend vedkom
mende baner var fuldt berettiget. Ellers havde han før tenkt at
stemme imod Løvlands udsettelsesforslag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
