Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
fortoner sig som en jætte fjeldet Ur h o vd e, der stænger dalen for os, som det
stængte for dem, som først kom frem hertil. Mægtig hæver fjeldet sig i bag
grunden. Det øverste pas «Gravehalsen» kan dog ikke sees herfra. Den blege
vinterdag lægger lys og skygge over fjeldet i al dets storhed, og mennesket
synes forvovent, som har bestemt sig for at bryde igjennem det. I aartusinder
har fjeldet staaet som stængsel, — rastløst arbeide gjennem mange aar skal
nu aabne vei frem mod dagen paa den anden side. — —
Nu bruser toget gjennem Gravehalsen paa seks minutter: forbi kupévin
duet flimrer gjenskinnet fra det forlængst gjennembrudte fjeld [— eller kanske
er det lyset fra arbeidernes grubelamper? Hjulenes stød mod skinneskjøderne,
er det de taktfaste slag paa minebor, den sterke enstonige larm af toget som
bruser frem i mørket, er det duren af boremaskinerne? Nu lyder varselsraab,
arbeiderne med lampe i haand skynder sig mod de skudsikre nischer. Det er
stilt, nogen øieblikke. Det er som boremaskinerne og menneskene venter paa
dynamiten, deres forbundsfælle, og pludselig skjælver fjeldet under angrebet,
eksplosion følger paa eksplosion, der staar en sprut, som fra et krater ud
igjennem stollen. Det er fjeldet, som tomme for tomme og meter for meter
maa give sig for stormtropperne og boremaskinerne.
Fjeldet har tabt slaget, men modstand gjorde det. det var som saa det
sig arg paa dette smaakryb, og saa kom det med sin ven vinteren, og da
blaastes der op. Nu fik det være slut med denne pirkingen. Der laa disse
maurene dernede og maakede sne, til de kom ned paa bart fjeld, i noget de
kaldte for en skjæring, og de borede og skjød. Men saa sendte fjeldet sneen
og vinden ivei igjen, og saa var det at begynde forfra igjen for maurene. Det
saa ud til at blive bare snemaaking dette. Men saa var det en dag at mau
rene begyndte at grave sig helt ned i sneen og derefter lægge tag over. Da
skjønte fjeldet, at nu blev det farlig. Det sendte snestormen ivei igjen, og lod
denne husere i 8 dage, men se, maurene grov sig bare ind i en snetunnel og
arbeidede der som før. Tilslut var der mangel paa kaffe. Men en tog ski paa
og gik 4 mil for at hente sin rygsæK fuld af kaffe og saa blev det velstand
igjen. Da forstod fjeldet, at her maatte der haardhed til og haardt gjorde det
sig, og mange vrange knuter mødte menneskene. Men frem gik det, bore
maskinerne gik foran som sprængkiler, saa fulgte mænd med bor og feisel, dag
og nat uden ophør, aar efter aar lød larmen og eksplosionerne i tjeldets
indre. — —1
Toget stanser. Vi har passeret gjennem Urhovde paa 6 minutter, nu er
vi ved Opset. Her er folksomt nok nu, huse er bygget, bergensere og andre
ligger paa landet her. Lidet minder om den tid, angrebet paa fjeldet begyndte.
Nogen mure efter barakkerne, en ruin borte ved Gangdalsfossen minder om
stedet, hvorfra kraften til boremaskinerne kom. Men her er alligevel dødt trods
turisterne og landliggernes tilsyneladende travlhed, for kampen mod fjeldet er
tilende. Men fjeldstilheden, den er for stedse borte, ingen rype kagler som før
udenfor vor dør, og vildrenen har vel forlængst rømt for damphestene og sten
kulosen. — Farvel Knut og Kjersti, i snestorm kommer vi neppe til at besøge
dere mere ! »
Anlegsomkostningerne ved Banen beløb sig i 1914
til 60 mill. kr., eller 122 kr. pr. meter, for linjen Kristiania—
Roa—Bergen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
