Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
557
I 1920 er omkostningsbeløbet opgivet til 67 mill. kr. (hvoraf for linjen
Kristiania—Roa 7 mill. kr.), heri rullende materiel medtaget. — I 19 21 er
fra jernbanens hovedstyre opgivet, medtaget udvidelser og forbedringer siden
Banens aabningr, paakostet et beløb, stort 22 646 954 kroner. [— 81. and. er
tillegsbeløbet foranlediget af en efterhvert indlagt ensartet skinnevegt, 35 kg.
Paa tre forskjellige steder af linjen var der hidtil skinnebytte, saaledes at loko
motiv tre gange maatte skiftes mellem Bergen og Kristiania og med en til
svarende forlengelse af kjøretid m. m.] — Hvoraf er medtaget adskillige udgifter,
som imidlertid ikke kan siges at vedkomme Bergensbanen fra Voss til Roa. —
Samtidigt bemærker hovedstyret, at Bergensbanens byggeomkostninger og tek
niske forhold ikke egner sig som norm for den fremtidige stambanebygning.
Endvidere udtaler hovedstyret i samme aar, at man snarest mulig bør overgaa
til elektrisk drift, og ogsaa ved de nuværende driftsbaner, hvor dertil er
anledning.
Banens rentabilitet har oversteget enhver forventning. —
Paa strekningen Kristiania—Roa (regnskabet herfor gaar ind under
Nordbanen), var driftsindtegterne 1915—16: 4889 682 kr.
(i 1917: 6587 287 kr.), — mens udgifterne var: 4213420kr., —
altsaa overskud: 676 262 kr. — Persontrafiken udgjorde:
3301407, — godstrafiken: 1509624 tons.
Banens vanskelige trafikspørsmaal meddeles at være løst paa
en udmærket maade. Helst i «krigsaarene» var Bergensbanen af
den største betydning for Norge. Og var den i de samme aar
ogsaa af overordentlig internationalt værd gjennem sin overføring
af personer og post mellem Vest- og Østeuropa.
Stykkevis færdig fra anleggets side, blev Banen i overens
stemmelse hermed ogsaa stykkevis aabnet for trafikering. —
Først blev linjen Bergen—Voss, 107 km., aabnet n/7 18 8 3 (II
del side 57). — Strekningen Roa—Kristiania (felleslinje mcd Nord
banen), 58 ktn. blev aabnet 20/i2 1900. — Strekningen Voss—
Myrdalen, 50 km., blev aabnet for sommerdrift 1 90 6.
Samknytningen af banesporet fra vest og øst fandt sted
19 oktober 1907 kl. 127 aved Usteoset. — Fra det «første tog»
refereres i pressen :
«Tog ankom fra Myrdalen og Finse samt fra Gulsvik med Ingeniører og
Funktionærer henholdsvis fra den vestenfjeldske og den østenfjeldske Del af
Banen. Over Banelegemet var der af Flagstænger og Grønt reist en Port, som
var vakkert smykket af norske Flag. Med Toget fra Finse fulgte Overingeniør
Skavlan for den vestre Del. og med Gulsviktoget kom Overingeniør Støren for
den østenfjeldske Del. I Overvær af de to Overingeniører samt en Stab af
Ingeniører, Funktionærer og Indbudne knyttedes derpaa Sporet sammen efter
en kort Tale af Hr. Støren. Derpaa spillede et Musikkorps Fædrelandssangen,
og de sidste Skruer i Skinnerne blev skruet fast af de to Overingeniører. Hr.
Skavlan holdt derefter en stemningsfuld Tale, hvori han pointerede, at nu var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
