Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
rote i sneen hele julen; men nogen av dem var i godt humør allikevel og
slængte ut av sig mange gode vitser.
Paa Hallingskeid station stoppet toget for at losse lidt varer, og vi fik
da anledning til at komme ut og trække frisk luft, som nok kunde trænges.
Jeg saa mig omkring, men tusmørket begyndte at falde ind, sneen føk og en
taakedis laa over fjeldet. Alt var trist og hvidt, intet mørkt at fæste øinene
paa uten toget og stationsbygningen. Jeg var nok altfor nysgjerrig efter at faa
et skimt av høifjeldsnaturen ; ti aller bedst det var, gik toget frem, og jeg fik
kun saavidt tid til at springe op paa den bakerste, aapne godsvogn, og her
var der 2 mand før mig.
Et stykke før vi kom til Finse, passeredes et længere aapent banestykke
og her begyndte den ene av mine reisefæller, en banevogter, at lempe ut sin
rypesæk og skier, og før jeg endnu- fik tid til at skjønne det hele, ropte han :
«Godkveld da, karer!»
Og ut hoppet han med benene utstrakt i horisontal stilling. Et sekund
saa jeg ham sitte i sneen; men saa var han forsvundet i taaken. — Efter hvad
jeg kunde forståa var toget i fuld fart, og den koldblodige og elegante maate,
han utførte spranget paa, vidned tydelig nok om, at det at hoppe av toget er
ganske dagligdags blandt banevogterne paa høifjeldet.
Paa Finse station stopped toget for natten, og lokomotivet krøp ind i sin
stald. — Venlige og gjæstfrie folk, som sektionsingeniøren og banemesteren er,
skaffed de os alle husly for natten og gav os haap om at komme med et tog
østover næste morgen kl. 8. Mandag morgen kom, og vi stamped ut til sta
tionsbygningen. Vinden hadde tilta* i styrke, og den løse sne hvirvled muntert
avsted og fyldte smaat om sen alle fordypninger, ogsaa banelegemet, saa nu
maatte skinnegangen ved stationen skuffes ren. Den roterende blev beordret
ut for at gjøre linjen farbar vestover og alle bestemmelser fra aftenen i for
veien var sat ut av kraft.
Vi drev nu frem og tilbake i snefokket utenfor stationsbygningen til hen
imot middagstid, og da ingen bestemmelse om at sende tog østover blev tat,
tænkte jeg paa at slænge rypesækken paa nakken og stavre mig frem paa ski
med telefonstolperne som veivisere. Dette ytred jeg tilfældigvis til føreren for
det lokomotiv, som stod klar med sneplog for baugen og endel godsvogne fast
koblet; men han fraraaded mig paa det bestemteste at gaa avsted i dette veir
alene og raaded mig til at vente, muligens blev hans lokomotiv beordret at
ploge vei til Haugastøl, og da skulde jeg faa lov til at staa paa lokomotivet
nedover.
Dette venlige tilbud mottog jeg med glæde. Ikke lang tid efter fik
ganske rigtig lokomotiv no. 187, ført av Bos en, ordre til at avgaa til
Haugastøl. Sagføreren fra Voss og jeg krøp op i lokomotivet sammen med
konduktøren, mens Hallingen stængtes inde blandt sine melsække, og straks
sattes toget i bevægelse.
Med fuldt damptryk og heldingen med suste vi gjennem sneen med en
fart av 70 kilometer i timen. Fuldstoppede skjæringer og tunneller, hvor begge
aapninger var gjenfyldt, brøt vi os igjennem, saa tender og maskinrum fyldtes
med sne, og vi maatte alt i et rense vore klær og ansigt for tykke snelag. Paa
begge sider saaes kun en tæt væg av sne, som for forbi med rasende fart, Her
og der, hvor banelegemet var ujevnt, slingred lokomotivet som et skib i storm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
